Chatten åbner om:
Husk mig Glemt kodeord?
Log Ind:


Om Girltalk.dk

 

Få besøg af GirlTalk

GirlTalk.dk holder foredrag for piger og fagfolk, som vi sammensætter individuelt efter behov. Det kan være, at du ønsker et klasseforedrag for pigerne i din klasse? Eller måske arrangerer du efteruddannelse for dine medarbejdere og vil gerne gøre dem klogere på, hvilke udfordringer, som piger i dag kæmper med, og hvad I kan gøre ved det?

Som noget helt NYT kan vi nu tilbyde særlige foredrag med titlen: "Når det skærer i hjertet" - introduktion til fænomenet cutting.

Forældre, lærere og pårørende har det sidste årti stået uforstående over for dette rædselsvækkende fænomen, der har raseret vores land som en epidemi. Flere og flere bliver ”smittet”, og antallet af nye ofre vokser konstant. I lommer på penalhuset, bag batteriet på mobilen og andre kreative skjulesteder gemmer pigerne skarpe genstande. Det kan være barberblade, glasskår eller knækkede plastikkort. Det er deres bedste ven, deres tryghed, deres måde at overleve hverdagen på.Fænomenet kaldes cutting. Statistikken er foruroligende - I gennemsnit er hver 5. pige selvskadende. Vi ser det spreder sig som ringe i vandet og vi reagerer ofte med uvidenhed. Vil du vide mere om cutting og selvskade, forstå adfærden samt få redskaber til at hjælpe disse piger, er dette foredrag relevant for dig som pårørende, lærer eller har en voksen tilknytning. 

 

 

Foredraget varer 1 time og koster 1.900 kr (+transport)

Derudover afholder vi workshops for unge piger, hvor vi sætter fokus på at få et sundt selvværd.  En uundgåelig del af det at gå fra barn til voksen er at udvikle en sund selvfølelse. Alt for mange farer dig vild på vejen til voksenlivet. Dårligt selvværd, svigtende tro på en god fremtid og tanker om ikke at have værdi er desværre hverdag for mange. På foredraget sætter vi fokus på hvordan det er at være ung og hvordan man kan udvikle et sundt selvværd. I et enkelt sprog, krydret med historier fra det virkelige liv, fører foredragsholderen dig ind i et univers hvor det sunde liv og selvværd er i fokus.

 

 

Foredraget varer 2 timer og koster 4.500 kr (+transport)

 

Samlet kan I bestille begge foredrag for 5.900 kr (+transport)


Foredrag/workshop for piger
Rigtig mange piger i Danmark går og har det svært, fordi de mangler redskaber til at takle livet som ung. I vores foredrag for piger løser vi ikke alle deres problemer, men motiverer pigerne til et mere positivt selvbillede. GirlTalk.dks foredragsholdere er selv unge, og arbejder som frivillige rådgivere på chatten, det betyder at de altid ved, hvad der rører sig hos pigerne her og nu.


Foredrag/workshop for fagfolk
Hvad er det GirlTalk.dk oplever, som udfordringen for piger i dag, og hvad kan vi sammen gøre for at guide dem til en god fremtid? I dag kæmper piger med mange forskellige problemstillinger, og det kan være svært at takle som fagperson. På GirlTalk.dk arbejder vi med ung til ung rådgivning, og vi oplever, at det øger pigernes tillid til os, og derfor også vores kendskab til, hvordan pigerne tænker og føler inden i. Igennem vores arbejde med unge har vi opbygget en solid viden om især: selvværd, ensomhed, mobning, cutting, selvmordstanker og spiseforstyrrelser.


Tidligere deltagere om GirlTalk.dks foredrag:
“Oplæggene fra de frivillige var helt vildt gode. Især fordi de bruger deres egne livshistorier som eksempel. Det gjorde det let at forholde sig til, og det var let at identificere sig med dem".
Pige 14 år

”Jeg arrangerer foredrag hver uge for de beboere, der bor i mit boligområde, men det var noget ganske særligt at have besøg af GirlTalk.dk! Det er tydeligt for mig, at GirlTalk.dk har et helt unikt kendskab til, hvordan piger går rundt og har det i dag. Det er en vigtig viden, fordi så mange piger har det svært, og sammen skal vi finde ud af, hvordan vi ændrer på det! Tak for et spændende foredrag, og forsat held og lykke med jeres vigtige arbejde!"
Hikmat Hussein, arrangør i Borgerhuset, Kvaterhuset i Kokkedal

 

GirlTalk.dk · Herlev Hovedgade 119,1 · 2730 Herlev · info@girltalk.dk
 
Admin · Hosting/Programmering: studio42.dk · Design: iDontDoUgly.com