GirlTalk.dk er en anonym ung til ung rådgivningslinje. Vi ønsker at skabe rum for, at du kan dele alle dine tanker, uden at du føler, at der pludselig bliver gjort en masse bag om ryggen på dig. Vi ønsker at støtte dig i at leve et sundt og godt liv. Det betyder, at vi vil opfordre dig til, at involvere din familie i dine tanker og/eller søge professionel hjælp i situationer, hvor det er relevant. hvor du som bruger har brudt din anonymitet.
GirlTalk.dk er en anonym rådgivningslinje
Det betyder, at vi ikke kender dit rigtige navn, adresse, telefonnummer og andre oplysninger der samlet kan fortælle hvem du er, og hvor du bor. Du er derfor anonym, så længe du ikke videregiver personlige oplysninger.
Hvornår er du ikke længere anonym?
For ophævelse af din anonymitet gælder det, at du har oplyst en tilpas mængde information om dig selv, der gør os i stand til at spore dig. Det er meget individuelt, hvor mange oplysninger der skal til før, at en bruger kan spores; for nogle er det et specielt efternavn, og for andre er det en adresse eller et CPR- nummer. Ud fra et fornavn vil en bruger ikke kunne spores, men hvis GirlTalk.dks rådgivere yderligere har kendskab til dit bosted, din skoles navn og klasse, så bliver det pludselig nemmere. Vær derfor altid opmærksom på, hvor mange informationer du videregiver om dig selv – og vurder om det overhovedet er relevant for din situation at oplyse din skoles navn, adresse til din rideskole eller lignende.
Hvornår underrettes politi eller forvaltning?
Der kan være nogle situationer hvor GirlTalk.dk, i følge dansk lovgivning, skal give informationer videre – dette er dog kun gældende i situationer,
1. Når vi frygter, at der er fare for dit eller andres liv.
2. Du er under 18 år og dine forældre slår, misbruger, er voldelige eller ved anden kriminalitet.
Alle borgere har pligt til at underrette socialforvaltningen i. h. t. Servicelovens § 154:
"Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrene eller anden opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen."
Det er kun i situationer som overnævnte, at GirlTalk.dk er forpligtet til at underrette forvaltningen eller politiet. Dette sker dog ikke uden at brugeren erv informeret om, at anonymiteten er brudt. Yderligere ønsker vi, så vidt muligt, at underrette i samarbejde med brugeren og ikke uden om brugeren.
Vi håber ikke, at ovennævnte har skræmt dig. GirlTalk.dk ønsker blot at oplyse dig om de regler der gælder, sådan at du kan føle dig tryg.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål omkring din anonymitet på GirlTalk.dk.








