Chatten åbner om:
Husk mig Glemt kodeord?
Log Ind:


Om Girltalk.dk

 

Organisation

GirlTalk.dk er en organisation, der arbejder for at give mere taletid til unge piger. På hjemmesiden www.GirlTalk.dk kan alle piger mellem 12-24 år derfor søge støtte til pigelivet.

GirlTalk.dk har ca. 45 frivillige ungerådgivere, 2 timeansatte og en bestyrelse. Hvert år har hjemmesiden omkring 200.000 besøgende, og rådgivningen har 6000-7000 samtaler årligt.

Under vision, mission og værdier kan du læse mere om GirlTalk.dks tilgang til arbejdet med unge piger.

GirlTalk.dks arbejde
www.GirlTalk.dk er siden, hvor følgende aktiviteter finder sted:

• GirlTalk Chatten
Åbent dagligt (undtagen lørdag) mellem klokken 19-21. Her kan piger tale anonymt med en frivillig ungerådgiver.

• Åbent forum
Dette er et opbyggende forum, hvor piger kan inspirere hinanden til en sundere livsstil. Forummet redigeres dagligt af GirlTalk.dk.

• Undersøgelser
GirlTalk.dk foretager jævnligt undersøgelser, hvis hensigt er, at øge vidensniveauet om unge pigers trivsel. Derudover er GirlTalk.dk, i samarbejde med andre organisationer, involveret i forskellige projekter, hvis formål er, at fremme livsmodet blandt piger i Danmark.

Supplerende aktiviteter til www.GirlTalk.dk:

• GirlTalk Live
3-4 gange om året afholder GirlTalk.dk et ”live” arrangement, hvor piger fra hele Danmark kan få ideer til at forme et sundere selvværd.

• Foredrag
GirlTalk.dk afholder jævnligt foredrag for piger på skoler samt for fagfolk, der dagligt arbejder med vores målgruppe.

• Bøger
GirlTalk.dk har udgivet to bøger: ”Se livet gennem nye briller (2010)” og ”Når det skærer i hjertet (2008)”. Begge bøger er skrevet af Anna Bjerre.

• Forældrelinien.dk
GirlTalk.dk er initiativtager til en rådgivningsside, hvor forældre hver onsdag mellem 17-22 kan få vejledning af en professionel forældrerådgiver.

Organisationsdiagram (2012):

 

 

GirlTalk.dk · Herlev Hovedgade 119,1 · 2730 Herlev · info@girltalk.dk  
Admin · Programmering: mediamax.dk · Design: iDontDoUgly.com