Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Anonym 0902, 17 år

Jeg har svære tanker og har ikke lyst til at tage på studietur...

Hej girltalk,
Jeg har det dårligt, og er fuldstændig givet op på det hele. Jeg går i 2g, og hele klassen glæder sig til at tage på studietur. Men det gør jeg ikke.... Mine tanker er fuldstændig forkerte, fordi jeg har selvmordtanker, og selvom det skal være en god tur så kan jeg nærmest føle en lyst til at dræbe mig selv på den tur.

Jeg har haft det sådan længe og ikke kun med studieturen men også normalt, hvor jeg har forestillinger omkring både sh og selvmord, hvor jeg så ender med at gøre det.

Ved ikke om det er normalt eller ej, men ved ikke hvad jeg skal gøre, har prøvet at kontakte folk omkring mig men der er ingen der vil hjælpe mig.

Glæder mig til at hører fra jer <3
Kh. K <3

GirlTalks svar

Kære K. Tusind tak fordi du har skrevet ind til os. Hvor er jeg ked af at høre, at du har det sådan… Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan <3

At have tanker om selvmord og selvskade er meget alvorligt, og det er vigtigt, at du taler med nogen om disse tanker, så du kan få hjælp. Du skriver, at du har prøvet at tale med folk omkring dig, men at du ikke oplever at det hjælper. Det kan godt være virkelig svært og grænseoverskridende, at åbne op om svære tanker, men det er meget modigt, at du alligevel har forsøgt <3

Jeg kan også godt forstå, at studieturen virker uoverskuelig lige nu. Jeg tænker, at der må være mange mennesker og indtryk på én gang, som bare kan gøre det svært at trække sig fra. Jeg synes ikke, at du skal føle dig presset til at tage af sted, især ikke når du har det på denne måde. Tror du, at det kunne være en idé at prøve at tale med din klasselærer om hvordan du har det med studieturen - og endda uddybe hvor svært du i virkeligheden har det? Så I sammen kan finde ud af, om du måske vil have bedst af at blive hjemme, af hensyn til dig selv <3 I øvrigt har en lærer faktisk pligt til at reagere ved mistrivsel, så måske kunne dette også være en god mulighed for dig, at få den nødvendige hjælp?

Det kan også være en idé, at tale med dine forældre om studieturen, og fortælle dem, at du virkelig ikke har lyst. Dette kunne også give anledning til at tale om dine andre svære tanker. Uanset hvad, bør du ikke gå rundt med disse tanker alene <3

Jeg håber virkelig, at du kunne bruge mit svar til noget. Jeg ønsker dig alt godt og jeg håber, at du får det bedre igen!

Husk, at du altid har muligheden for at skrive ind til GirlTalks chatrådgivning, hvis du skulle få brug for det <3


De største kram fra Lærke <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *