Kære mini <3
Tusind tak for dit brev. Hvor er det et spændende spørgsmål, du stiller! Jeg vil svare på det, så godt jeg kan <3
Du har ret i, at piger bl.a. oplever menstruation, menstruationssmerter og muligheden for at blive gravid. Det kan fylde rigtig meget, både fysisk og følelsesmæssigt.
Selvom drenge ikke oplever de samme ting, kan de også have udfordringer. Når de kommer i puberteten, sker der mange forandringer i kroppen. De kan for eksempel opleve, at stemmen går i overgang, få bumser, få hår flere steder på kroppen og få rejsning eller udløsning på tidspunkter, hvor de ikke ønsker det. Det kan også være pinligt eller skabe en usikkerhed.
Ligesom piger kan drenge også blive kede af det, føle sig ensomme, blive uvenner med venner, være bekymrede for, hvad andre tænker om dem, eller have svært ved at tale om deres følelser. Alle mennesker kan opleve udfordringer <3
Det er rigtig fint, at du er nysgerrig på, hvordan andre har det. At stille spørgsmål og prøve at forstå hinanden er en god måde at blive klogere på.
Jeg håber, at det kunne hjælpe dig lidt!
Husk at du altid er velkommen til at skrive ind igen eller kontakte GirlTalks
chatrådgivning, hvis du har behov for at snakke mere om det eller om noget andet <3