Hvordan håndterer jeg tanker om selvskade, angst og usikkerhed på min krop?
Hej.
Jeg er en pige på 16 år, og jeg har gået og overvejet længe, om jeg skulle skrive, men nu prøver jeg.
For omkring et år siden lavede jeg selvskade. Jeg gør det ikke længere, men jeg får stadig lyst en gang imellem, især når det hele bliver for meget. Jeg prøver virkelig at lade være, men tankerne kommer stadig nogle gange, og det kan være rigtig svært.
Jeg kæmper også meget med angst. Jeg ved ikke, om det er angst eller panikanfald nogle gange, men jeg får mange fysiske symptomer som hjertebanken, kvalme, svimmelhed, rysten og en følelse af, at der er noget galt med mig, selvom der måske ikke er det. Det fylder virkelig meget i min hverdag.
Noget andet, der fylder rigtig meget, er min krop. Jeg har skoliose, og jeg hader ærligt talt den måde, min ryg ser ud på. Samtidig er der virkelig mange, der kommenterer på, hvor tynd jeg er. Jeg ved godt, at de fleste sikkert ikke mener noget ondt med det, men det gør mig ked af det og får mig bare til at have det endnu værre med mig selv.
Jeg er også virkelig sensitiv. Jeg græder over de mindste ting, og jeg føler, at jeg næsten ikke kan skjule det. Selv når jeg prøver at holde tårerne tilbage, kan jeg ikke. Det får mig til at føle mig virkelig sårbar, og nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke tog alting så meget ind.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg forventer ved at skrive. Jeg tror bare, jeg håber på nogle råd. Hvordan håndterer man tankerne om selvskade, når de kommer? Hvordan lever man med angst og alle de fysiske symptomer? Og hvordan lærer man at acceptere sin krop og sig selv?
Hvis I har nogle råd, ville det betyde virkelig meget for mig :)) Og hvis ikke, så er jeg stadig meget taknemmelig for at I tog jer tid til at læse mit brev.
Tusind tak på forhånd fra en pige på 16 år <33