Vil du være med til at gøre en forskel for unge piger i Danmark og sætte pigers mistrivsel på dagsordenen?
GirlTalk søger en bogholder til vores sekretariat på Frederiksberg
Vil du have et meningsfuldt og fleksibelt job, hvor du får selvstændigt ansvar og samtidig sparrer med dygtige kolleger? Trives du med en central rolle i en organisation i udvikling med korte beslutningsveje og en bred kontaktflade? Og kan du lide at arbejde med tal og økonomi?
Så er GirlTalk’s stilling som Bogholder i vores Økonomiafdeling, måske noget for dig?
Som Bogholder får du ansvaret for bl.a. bogføringsopgaver og centrale administrative processer, og du understøtter både ledelse, kolleger, vores frivillige og eksterne samarbejdspartnere.
Succes i rollen handler om at levere rettidigt, være kendt for god service og sikre at vi har effektive processer.
- Bogføring og regnskab (kreditor, debitor og finans)
- Lønkørsel og HR-administration i samarbejde med økonomichef
- Assistere i opgaverne med budgetopfølgning, rapportering og klargøring af regnskaber
- Fakturering, betalinger og håndtering af leverandørfakturaer
- Administrative opgaver, herunder frivillige, abonnementer, forsikringer og kontordrift mm.
Dine opgaver vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med Økonomichefen, som du også refererer til.
Du har gerne erfaring fra en lignende stilling. Du arbejder struktureret og omhyggeligt med blik for detaljen og trives i en hverdag med mange kontaktflader. Du er serviceminded, fleksibel og tager ansvar for dine opgaver, så deadlines overholdes og kvaliteten er høj. Du motiveres af at skabe overblik og effektive processer og bidrager aktivt til et positivt samarbejde i teamet.
- Minimum 5 års erfaring fra en økonomi- eller regnskabsfunktion
- Gerne kendskab til økonomisystemet, e-conomic
- Gode Excel- og IT-kompetencer
- Gerne erfaring med administrative opgaver – måske fra en mindre organisation eller NGO
Du har et højt humør og trives i en hverdag, hvor der i perioder kan være travlt. Derudover falder det dig naturligt at tage initiativ og være proaktiv.
GirlTalk er en nonprofit organisation, hvis mission er at forebygge og afhjælpe mistrivslen blandt unge kvinder og piger, styrke deres selvværd og hjælpe dem, der har det sværest. Hovedsekretariatet i GirlTalk.dk ligger på Frederiksberg med 18 ansatte, og det er på denne lokation, at stillingen er placeret. GirlTalk har også lokalafdelinger i Odense, Aarhus og i Aalborg, som du kommer til at have samarbejde med. Læs mere på www.girltalk.dk.
Stillingen er rammesat til ml. 32-37 timer, med reference til HR- og Økonomichefen.
Opstart: hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Heidi Kaare Lassen på telefon: 5325 5256. Send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt til job@girltalk.dk – vi indkalder løbende til samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig.