Om GirlTalk

GirlTalk er en NGO, der arbejder for at styrke trivsel blandt piger og unge kvinder i alderen 12-24 år. Vi skaber trygge fællesskaber og tilbyder både rådgivning, gruppeforløb og foredrag om emner som selvværd, fællesskaber, grænser og sociale medier. 

Vores foredrag er ofte det første møde, unge har med GirlTalk – og du som foredragsholder spiller derfor en afgørende rolle i at nå ud til dem, der har brug for os. 

Om stillingen

Som foredragsholder afholder du oplæg og workshops på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Du formidler viden om trivsel og engagerer eleverne i refleksion og dialog. 

Du vil bl.a. arbejde med emner som: 

      - Fællesskaber og venskaber 

      - Sociale medier og selvbillede  

      - Grænsesætning og relationer  

      - Det at være ung i dag  

Du bliver oplært i vores eksisterende foredrag, herunder Altid God Nok, og vil løbende blive introduceret til nye foredrag

Omfang og fleksibilitet

Stillingen er honorarlønnet og fleksibel, og den passer godt til dig, der fx er studerende, arbejder deltid eller har skiftende arbejdstider. 

Vi forventer at du:

     - kan afholde op til 3 foredrag om måneden  

     - har mulighed for at tage opgaver i dagtimerne (typisk formiddag/tidlig eftermiddag)  

     - lyst og mod på praktisk koordinering med skolerne, efter at de har booket et foredrag gennem vores bookingsystem.  

Vi afholder foredrag i hele lokalområdet, også uden for de større byer. 

Det er derfor en forudsætning for stillingen, at du: 

     - er indforstået med transporttid  

     - er villig til at rejse op til ca. 1 time hver vej med offentligt transport 

Løn og vilkår 

     - 750 kr. for ét foredrag (ca. 1 time)  

     - 1200 kr. for foredrag + workshop (ca. 2 timer)  

     - Honoraret inkluderer forberedelse og transporttid  

     - Transport dækkes efter statens gældende takster  

Vi tilbyder 

     - Grundig oplæring i GirlTalks foredrag og metode  

     - Løbende sparring med lokal koordinator  

     - Et fagligt stærkt og engageret foredragsteam  

     - Deltagelse i faglige arrangementer og netværk  

     - Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for piger og unge kvinder 

     - Et fedt job der giver dig stor erfaring med at formidle til unge mennesker 

Vi søger dig, der 

     - er tryg ved at stå og tale foran unge mennesker  

     - kan skabe engagement og tillid i både små og store grupper  

     - er nærværende, reflekteret og god til at formidle  

     - er stabil, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt  

     - har lyst til at bidrage til unges trivsel  

Du behøver ikke have en bestemt uddannelsesbaggrund, det vigtigste er, at du kan møde unge i øjenhøjde og at du brænder for at formidle til unge og at inddrage deres og dine egne perspektiver i foredragene.  

Praktisk information og vigtige datoer 

Ansøgningsfrist: 

D. 12. april kl. 12.00 

Foredragsuddannelse (obligatorisk): 
21. maj kl. 15.00–18.00 (i din lokalafdeling) 

Ansættelsessamtaler (online): 

     - Aalborg: 27. april  

     - Aarhus: 27.–28. april  

     - Odense: 28. april & 1. maj  

     - København: 1. maj  

Ansøgning 

Send din ansøgning og CV her. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programleder Mikkel Enevoldsen på Mikkel.enevoldsen@girltalk.dk