Gør en forskel

Vi søger lige nu gruppeledere til vores fællesskab Sisterhood SOSU. Her er du med til at gøre en reel forskel for unge kvinder på SOSU-uddannelser. Samtidig bliver du en del af GirlTalks frivilligfællesskab med +450 andre kvinder. Vi holder sociale arrangementer, fester og temaaftener, hvor du kan møde andre, der – ligesom dig – gerne vil gøre en forskel. 

Ansøg her

Vi søger dig, der... 

... Er dig selv. 

Du skal ikke være en ekspert eller have alle svarene. Din vigtigste opgave er at være nærværende og skabe et rum, hvor alle kan være med. 

Du bliver desuden klædt grundigt på af GirlTalk, så du kan føle dig klar og sikker i rollen som gruppeleder. Du får uddannelse i samtaleteknikker og gruppeledelse, løbende sparring med vores psykologer og masser af erfaring, som du kan bruge både fagligt og personligt. 

Noget af det mest meningsfulde har været at opleve den solidaritet, der opstår i fællesskabet. Når en deltager tør sætte ord på noget sårbart, og en anden genkender det. Dér opstår en særlig form for empowerment og fællesskab.
- Gruppeleder på SOSU Hillerød

Din rolle som gruppeleder

Som gruppeleder er du, sammen med en anden frivillig fra GirlTalk, med til at skabe et trygt rum for dem, der er med i Sisterhood. Du og din makker har en gruppe på ca. 10 unge kvinder, og I mødes én gang om ugen i 10 uger.

Gennem samtaler og aktiviteter er I med til at gøre en konkret forskel i de unges liv og skabe et fællesskab i gruppen. Med forberedelse og møder bruger du cirka 4-5 timers arbejde om ugen i jobbet som gruppeleder.

Hvad er Sisterhood SOSU? 

Sisterhood SOSU er vores gruppeforløb for unge kvinder (15-18 år) på social- og sundhedsskoler.

Forløbet er en fast del af deres undervisning, hvor vi arbejder med trivsel, fællesskab og det at finde sin plads – både på uddannelsen og i livet. I Sisterhood kan de dele tanker, spejle sig i hinanden og blive klogere på sig selv og andre – uden at blive vurderet eller målt.

De unge kvinder er lige startet på deres uddannelse og står midt i en overgang, hvor der kan være meget på spil – nye relationer, nye krav og usikkerhed om fremtiden. Nogle trives, andre kæmper lidt mere, men fælles for dem er, at de har brug for et fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv. 

Bemærk: Møderne afholdes i undervisningstiden én gang om ugen og varer to timer inden for tidsrummet 11.30–14.00.


Ansøg her
Rollen har styrket mine kompetencer inde for relationsarbejde og tillidsskabelse. Det har også styrket min evne til at møde mennesker, der hvor de er.
- Gruppeleder på SOSU Hillerød