Vil du skabe et trygt fællesskab for en gruppe af piger?
Så bliv gruppeleder i Sisterhood eller EmpowR
* Vi søger p.t. ikke frivillige til GirlTalks Fællesskaber. Hold øje på vores sociale medier og på siden her, når vi i oktober åbner for ansøgninger til 2025 *
Som gruppeleder i GirlTalk gør du en direkte forskel for pigerne i gruppen, samtidig med at du styrker din faglige profil og får erfaring med at facilitere en gruppe. Vi søger lige nu gruppeledere på Fyn, Sjælland og i København til vores forløb i efteråret.
EmpowR er et 10 ugers gruppeforløb for 4-8 piger i alderen 13-16 år. EmpowR er et frirum, hvor pigerne kan tale om de ting, der fylder samtidig med, at de får redskaber til at håndtere de udfordringer, de møder i deres liv.
Inden EmpowR starter møder du pigen og hendes forælder til en infosamtale, som ligger umiddelbart inden opstart. Det giver dig et godt indblik i hvordan pigegruppen er, inden du møder pigerne første gang.
Sisterhood på ungdomsuddannelser er et 8 ugers gruppeforløb for 5-10 piger i alderen 15-18 år. I taler om det, der fylder samtidig med, at I introducerer et kreativt fælles tredje som samtalestarter.
Efter gruppeforløbet får nogle af pigerne mulighed for at få en-til-en samtaler med en gruppeleder. I alt 5 gange af 1 time. Samtalerne vil være en forlængelse af gruppeforløbet for at sikre at alle pigerne kommer godt på vej.
Sisterhood 16 til 24 år er et tilbud for unge kvinder i alderen 16 til 24 år med løbende optag. Omdrejningspunktet er den gode samtale med forskellige aktiviteter som et fælles tredje.
Din rolle som gruppeleder:
Som gruppeleder i GirlTalk leder du gruppen sammen med en gruppemakker. Det er en spændende opgave, hvor I bliver rollemodeller for pigerne og ser dem udvikle sig gennem samtaler, øvelser og refleksion. I taler om emner, der betyder noget for pigerne. Det kan være selvværd, selvtillid, identitet, familie, sociale medier m.m.
Som gruppeleder i GirlTalk får du:
-
Erfaring med at lede en gruppe og skabe et gruppeforløb for pigerne i gruppen med et interessant indhold - ud fra narrative og kognitive tilgange.
-
Udleveret et materiale, som dig og din gruppemakker tager udgangspunkt i, når I skal forberede de enkelte gruppegange.
-
Fast supervision og sparring fra GirlTalks sekretariat.
-
Uddannelsesdag hvor du får viden om pigerne og bliver introduceret til GirlTalks metoder og værktøjer.
Du kan blive gruppeleder i Girltalk, hvis du:
- Er kvinde mellem 21-35 år og er i gang med en relevant faglig uddannelse, job eller har erfaring med eller interesse i målgruppen.
-
Har lyst til at engagere dig og har den tid og energi, der skal til for at få gruppen og samarbejdet med din gruppeledermakker til at lykkes. I deltager begge to i alle gruppemøder og øvrige aftaler.
Særligt for EmpowR
- Kan afsætte 4-5 timer ugentligt igennem det 10 ugers gruppeforløb (inkl. forberedelse, transporttid og sparring/supervision)
- Kan afsætte 3-4 timer i opstarten til infosamtaler med alle deltagerne
Særligt for Sisterhood på ungdomsuddannelserne
- Kan afsætte 4-5 timer ugentligt igennem det 8 ugers gruppeforløb (inkl. forberedelse, transporttid og sparring/supervision)
- Kan afsætte 5 timer til en-til-en samtaler med en pige fra gruppen umiddelbart efter gruppeforløbet.
- Har lyst til at arbejde kreativt som et centralt element.
- Har lyst til at blive en del af et pilotprojekt, hvor din viden og erfaring er vigtig for GirlTalk.
Særligt for Sisterhood 16 til 24 år
- Kan afsætte op til 4 timer om ugen i 16 uger, inklusiv forberedelsestid, transporttid og sparring/supervision
- Har lyst til en af følgende frivilligrolle:
- Samtale-/aktivitets-facilitator med bevægelse som det bærende element
- Samtalefacilitator med tegning som det kreative element.