Nyheder

Amalie Stender

Nyheder

Stigende ensomhed blandt piger i Nordjylland

Den netop udgivne Børnesundhedsprofil for Region Nordjylland viser, at ca. hver tredje pige i 5. og 8. klasse tit eller af og til føler sig ensomme.

Det er nedslående læsning i den netop udgivne Børnesundhedsprofil for Region Nordjylland, der viser, at cirka hver tredje pige i 5. og 8. klasse i regionen tit eller af og til føler sig ensomme.

Den stigende ensomhed kædes blandt andet sammen med præstationskultur og sammenligning via bl.a. sociale medier. Det er tendenser, vi i GirlTalk kan genkende: Sociale medier spiller ind på pigernes trivsel og kan øge følelsen af forkerthed og ensomhed. Og ser man det i sammenhæng med, at landets unge har et relativt højt tidsforbrug på sociale medier, kan det påvirke trivslen negativt.

I GirlTalk er forebyggelse af ensomhed en vigtig del af alle vores indsatser. Her ved vi, at særligt fysiske fællesskaber kan være med til at forebygge ensomhed blandt unge. Hos GirlTalk kan blandt andre piger i alderen 13-16 år blive en del af vores gratis gruppeforløb EmpowR.

 

EmpowR hjælper piger med at dele deres tanker
Her mødes man i en fast gruppe på 4-8 piger og to frivillige gruppeledere en gang ugentligt og taler om de tanker og følelser, der fylder. Hver session tager udgangspunkt i nogle konkrete øvelser og munder ofte ud i konkrete redskaber, som pigerne kan tage med sig og bruge i hverdagen. GirlTalks afdelingsleder i Aalborg, Kathrine Zakarias, fortæller:

 ”Vi mærker tydeligt hos pigerne, at dét at mødes om øvelserne som ’et fælles tredje’, gør en stor forskel for deres lyst og mod til at åbne op. Det giver dem et konkret afsæt at tale ud fra, og vi oplever, at pigerne gennem samtalerne får et fælles sprog for de ting, som ellers kan være svære at tale om”.

Og dét at pigerne får hjælp til at åbne op og dele deres tanker, følelser og erfaringer, er med til at mindske den ensomhed, som pigerne ellers kan føle, når de går med deres tanker og følelser selv. En evaluering foretaget af Cowi viser, at mere end halvdelen af de piger, som gennemgår et EmpowR-forløb, oplever en større relationel trivsel og føler sig mindre ensomme efterfølgende. Som en pige efter et EmpowR-forløb har udtalt:

”Før var jeg usikker og følte mig utryg, når jeg mødte nye mennesker. Nu føler jeg, at jeg kan være mig selv og føle mig helt tryg med det, når jeg er sammen med andre. Og så er jeg vildt taknemmelig for alle de nye veninder, jeg har fået gennem forløbet. Det er nyt for mig at kunne være sammen med så mange piger på én gang, hvor det er hyggeligt, trygt og rart”.

 

Kender du en pige, som kunne have godt af et EmpowR-forløb? Så læs mere her


Tak til Østifterne og Nordea Fonden for at støtte EmpowR og hjælpe os med at styrke trivslen blandt landets piger.

Flere Nyheder

Her finder du seneste nyt, pressemeddelelser og udgivelser fra GirlTalk


Filtre
Filter nyheder

Vil du vide mere om:

  • Pressemeddelelser
  • Publikationer
  • Nyheder
50 Resultater