GirlTalks partnere

GirlTalks partnere

GirlTalk har en række vigtige samarbejdspartnere og sponsorere med afgørende betydning for, at vi kan fuldføre vores mission til fordel for piger og unge kvinder i Danmark

Onlinerådgivning

Det Obelske Familiefond har fra januar 2020 bevilget støtte til udvikling, forankring og kvalitetssikring af GirlTalks ungerådgivning - et tilbud til piger og unge kvinder om anonymt at få rådgivning over chat eller sms. Bevillingen har givet GirlTalk mulighed for at udvide rådgivningens åbningstider og sikre at kendskabet til rådgivningen udbredes, så flere piger kan få hjælp og støtte.

#Seriøs

GirlTalk samarbejder med Spar Nord Fonden om kampagnen #seriøst, som sætter fokus på forholdet mellem teenagepiger og deres forældre. Spar Nord Fonden har også valgt at give GirlTalk en generel støtte til at sikre arbejdet for de unge piger og udviklingen af vores projekter. Derudover støtter Spar Nord Fonden løbende events og kampagner, hvor der sætter fokus på pigerne og de unge kvinders trivsel

EmpowR og rådgivning

Østifterne har støttet GirlTalks arbejde igennem mange år, og de er en vigtig samarbejdspartner på GirlTalks EmpowR projekt, som er støttende samtalegruppeforløb for unge piger. GirlTalk arbejder på at udbrede EmpowR til flere kommuner i Danmark, og det er Østifterne, der har gjort dette muligt. Østifterne støtter også GirlTalks Forældreindsats projekt som lanceres i foråret 2019 samt GirlTalks frivillige foredragsteam.

EmpowR

Nordea Fonden har siden januar 2020 støttet EmpowR, som er støttende gruppeforløb for unge piger i alderen 13-17 år. Samarbejdet med Nordea har givet GirlTalk mulighed for at indgå samarbejde med yderligere 5 kommuner og styrke de lokale fællesskaber mellem pigerne.

Sisterhood

Ole Kirk’s Fond støtter vores pilotprojekt ‘Sisterhood’, der består af udvikling af indsatser, der styrker 15-18 årige pigers mentale trivsel. Støtten betyder, at vi kan fortsætte med at forebygge mistrivsel hos piger og unge kvinder. Konkret betyder det, at vi nu får mulighed for at komme tættere på pigerne og få mere viden om hvilke indsatser pigerne selv efterlyser og har behov for.

Girls Empower Girls

Samfonden støtter vores ungeindsats ‘Girls Empower Girls’ - et frivilligambassadørteam af unge kvindelige influenter, som i samarbejde med GirlTalk sætter mental trivsel på dagsordenen på sociale medier. Udover at bevillingen gør det muligt for os at drifte og udvikle indsatsen, omfatter den også løbende uddannelse og supervision af ambassadørerne, så vi sikrer kvaliteten af vores arbejde.

Chatrådgivningen

Lauritzen Fonden er en mangeårig samarbejdspartner, som har valgt at støtte driften af GirlTalks chatrådgivning. Denne støtte er betydningsfuld, da det betyder, at GirlTalk fortsat kan sikre, at piger og unge kvinder i Danmark kan få anonym og gratis hjælp til det, der er svært i deres liv.

Pigetanker

Asta og Jul P. Justesens Fond har valgt at støtte GirlTalks online-univers Pigetanker og gjort det muligt for os at igangsætte en videreudvikling samt et teknisk løft af forummet. Dermed kan vi give de mange piger, der benytter Pigetanker, en endnu bedre oplevelse.

Virksomheder

Guldsponsorer

Pigetanker og ungerådgivningen

Facebook støtter både Pigetanker og GirlTalks ungerådgivning. Dette har stor betydning for, at vi kan nå endnu flere af de mange piger, som dagligt rækker ud til os.

Generel støtte til GirlTalks arbejde

Envii har i flere sammenhænge bakket op om GirlTalks arbejde - bl.a. i form af støtte af vores podcast samt via tøjkollektionen Envii x GirlTalk og Emilie Lilja, som blev lanceret i 2019.

EmpowR-forløb i Egedal

Forlaget Delta har finansieret EmpowR-forløb i Egedal. Med deres sponsorat kan vi i 2021 og 2022 tilbyde piger i Egedal Kommune på 13-16 år vores EmpowR-forløb, der er trygge samtalegrupper styret af frivillige gruppeledere fra GirlTalk.

Generel støtte til GirlTalks arbejde

Libresse har i mere end 6 år støttet GirlTalk økonomisk. Vi samarbejder omkring besvarelsen af Libresses brevkasse, hvor unge kvinder kan stille spørgsmål om alt fra menstruation til kæresteproblemer.

Generel støtte til GirlTalks arbejde

Gebr. Heinemann har støttet GirlTalk økonomisk siden 2016. Dette gør de bla. gennem indsamlingsstandere i lufthavnen. Udover den økonomiske støtte har Gebr. Heinemann i flere år sponsoreret lækre julegaver til GirlTalks mange frivillige.

Generel støtte til GirlTalks arbejde

Virksomheder

Sølvsponsorer

Støtte af det fysiske arbejdsmiljø

Contour Design har støttet op om det fysiske arbejdsmiljø i GirlTalk ved at donere ergonomisk udstyr til vores sekretariat

IT-udstyr til GirlTalk Aalborg

NordVirk har hjulpet vores lokalafdeling i Aalborg godt i gang ved at donere laptops til det nye kontor.

Internet og interiør

Support IT har støttet GirlTalk med internet og kontormøbler.

Virksomheder

Bronzesponsorer

Øvrige samarbejdspartnere