Det er lidt over 3 år siden, at jeg fik min første menstruation, og den er stadig ikke regelmæssig
Hejsa girltalk
Jeg fik min første menstration i sommer 2021, og jeg har hørt folk sige at det tager cirka 2 år for den bliver regelmæssig, men nu er det lidt over 3 år siden jeg fik min første (hvis jeg skulle være helt præcis så 3 år og 1 måned)
og den er stadig ik reglmæssig
Det plejer at være sådan jeg får det i fx December, Januar, februar og så forsvinder den cirka i er halvt år igen og så kan den komme i juli og august og så forsvinde i 3 måneder
Det er også rigtigt svært ikke at vide hvornår jeg kan få det jeg ved aldrig om jeg er blødt igennem på nogle tidspunkter. Jeg ville høre om dette er normal?
Kh Anna.
GirlTalks svar
Hej Anna
Tusind tak for dit brev og tusind tak for at dele din situation med mig ❤️ Menstruation kan være svært at blive klog på, da det kan være vidt forskelligt fra person til person om, hvornår man får det, hvordan det ser ud og hvor regelmæssigt det er - så jeg kan godt forstå, at du vil høre om det du oplever er normalt ❤️ Jeg kan også godt forstå, at du synes det er svært ikke at vide, hvornår din menstruation kommer. Hvor er det godt, at du rækker ud og skriver herind til GirlTalk ❤️
Det er mega forskelligt, hvor regelmæssige menstruationer er og hvornår de bliver det. Jeg har mange veninder, der alle har forskellige cyklusser og jeg har også selv prøvet, at min menstruation kunne forsvinde i længere perioder. Så du er bestemt ikke alene om at have det sådan! Ud fra hvad min erfaring er, og ud fra hvad jeg har hørt fra veninder kan uregelmæssigheden skyldes mange forskellige ting. Nogle oplever, at det er fordi de i nogle perioder føler sig pressede og stressede, andre fordi de i en periode træner meget og nogle fordi de oplever nogle større ændringer. Jeg tænkte på, om du i de perioder, din menstruation ikke er regelmæssig, oplever nogle ændringer i din krop eller dit liv sådan generelt? ❤️ Det kunne måske være sådan nogle ting, der kunne spille ind for dig og være med til at ændre din cyklus? Dog vil jeg også nævne at menstruation også kan være uregelmæssig uden tydelige årsager, så det kan være svært at gennemskue det.
Jeg vil også gerne nævne for dig, at jeg kun har mine egne erfaringer at tage udgangspunkt i, og jeg vil derfor også meget gerne råde dig til at kontakte din egen læge for at høre om de har nogle gode råd eller forklaringer ❤️ Ikke fordi jeg tror, at der er noget forkert eller galt med dig, men fordi det måske kan hjælpe dig med blive lidt klogere på din egen menstruation. Jeg synes i hvert fald også, at det kan hjælpe mig, hvis jeg bliver i tvivl om, hvorvidt noget er normalt, at snakke med min læge omkring det. Læger er jo eksperter i kroppen og dermed også menstruation ❤️ Måske det kunne være noget du havde mod på at prøve? Og måske du har nogen i din nærhed du også kunne dele din situation med? Det kunne være dine veninder eller et familiemedlem som din mor? Det kunne være de oplever eller har oplevet det samme? Du skal i hvert fald vide, at det du oplever er normalt og at du ikke er alene ❤️
Til sidst vil jeg også lige nævne, at det kan være rart altid at have et bind eller en tampon med sig. Det kan give en følelse af tryghed at vide, at man er forberedt, hvis menstruationen pludselig dukker op. For eksempel kan du have en lille pung med et ekstra bind liggende i din skoletaske. Derudover vil man også altid kunne hjælpe sine veninder, hvis nu de får deres menstruation uden de var forberedt ❤️
Tusind tak for dit mod for at skrive herind! Hvis du får brug for det igen, med hvad end du har på hjerte, så er du meget velkommen til at skrive ind til brevkassen igen eller bruge vores rådgivning.
Jeg ønsker dig alt det bedste ❤️
Knus fra Simone
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster