Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
Jeg er startet på gym og det er ligeså svært som jeg regnede med. Altså ikke fagligt for det kan jeg godt leve op til, men socialt. Jeg er ikke som de andre der nærmest lever deres liv gennem en skærm. Jeg har aldrig brugt ret meget tid på min telefon og med at surfe på computer osv. Jeg bor med min familie ude i naturen og jeg synes jo det rigtige liv er ude i naturen. Jeg tager med min far ud og fiske og på jagt og vi tager allesammen på vandreture og kigger på fugle og alting. Elsker naturen!
De andre på gym, specielt pigerne, klynger sig hele tiden til deres mobil, de har den faktisk altid i hånden. I timerne skal den være låst inde, men til og fra skole og i det store frikvarter. De er ligesom zombier, man kan slet ikke snakke med dem for det de går op er inde i telefonen. Om de får likes på deres profiler osv. Og det er jo slet ikke min verden. Det var galt i folkeskolen og nu er det bare endnu værre.
Jeg har så heller aldrig haft en kæreste eller prøvet sex og sådan noget. Jeg går vist bare for at være weird. Jeg er faktisk ikke sygt grim men går jo bare i alm. dagligdags tøj på og bruger ikke rigtig makeup, så jeg ser jo ikke så fancy ud. Bliver jo heller ikke inviteret til fester for invitationer og sådan kommer på alle mulige platforme hvor jeg ikke er. Jeg er sådan lidt udenfor det hele. Men jeg har jo også mine lyster og behov og ville jo godt prøve kærlighed og sex, men det kommer ikke rigtig til at ske. Min mor siger at jeg da kan prøve at snakke lidt med de andre. Det gør jeg altså også men vi er ligesom i to verdener. De har deres digitale verden mens jeg enlig bare glæder mig til at komme ud i naturen. Jeg føler mig sådan lidt ude på et sidespor... Har I et råd til mig?
GirlTalks svar
Hej naturelsker,
Som du selv skriver, så lyder det jo i virkeligheden som om, at du lever det gode liv med natur, nærvær og sunde interesser, og derfor er det ikke super appetitligt at tænke på, hvis du selv skulle hoppe med begge ben direkte på telefon-vognen og blive slugt ned i alt det, der ikke lyder særlig nærværende og harmonisk. Der er i virkeligheden en ret spændende dobbelthed i, at du gerne vil opleve nærvær og fællesskab, men har svært ved at blive en del af det, fordi du ikke ønsker den distancerede og ikke-nærværende telefon/SoMe-verden (som den i hvert fald kan have ry for at være, selvom den også kan være meget andet).
Det lyder som en helt vildt frustrerende situation at stå i. Gymnasier kan være forskellige fra hinanden, og jeg ved ikke, hvordan dit er, men da jeg gik på gymnasie, var der en ret fed udvalgskultur. Der var udvalg til det hele; de kristne, dem der havde oplevet sorg, nisseven-udvalg, madpakkeudvalg (haha). Kunne det være smart at tænke i, om du kunne starte et udvalg for dem der elsker naturen/samtaleklub-udvalg/udvalg for os der vil se hinanden mere i øjnene (Nokia3310-udvalg er et hypotetisk navn).
Hvis du i forvejen ikke føler, du er inde i et fællesskab, kan det være utrolig skræmmende at tænke på at starte et udvalg, men det kunne jo være, at der kom succes ud af det, eller at du kan komme ind i et allerede eksisterende udvalg, hvor man kan dyrke interesser og venskaber.
Jeg tænker også på, om du kan gå til en fritidsaktivitet, hvor du kan opleve noget fællesskab og nærvær og møde andre som f.eks. deler interesse for naturen. Du lyder som en så sej person med fede interesser, og jeg ved, der er mange unge derude, som ønsker sig en verden, hvor der er mindre eller ingen telefon og mere nærvær, det er bare om at finde dem. Ens venner behøver ikke altid være i skolen, men ofte kan det faktisk være endnu bedre, hvis det er nogen, som man kender uden for skoletiden. Hvis du har brug for det, kan du også altid skrive ind til vores chat, hvor vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har flere spørgsmål eller bare for at snakke om lige det, som du har brug for!
Jeg håber, du kan bruge svaret her til noget. Al held og lykke og gode tanker til dig. Husk at alt tager tid ❤
Hilsner fra GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham
-
Kan man godt udføre seksuelle handlinger med sig selv eller med andre, når man er i sin mensperiode?
-
Noget jeg bare ikke helt forstår er, at drengene kan ikke så godt lide mig? Eller kan de?