Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Genert pige, 16 år
29. december 2024

Jeg har meget svært ved at give udtryk for mine følelser, når jeg er intim med en partner

Jeg har meget svært ved at give udtryk for mine følelser når jeg er intim med en partner. Når jeg er med mig selv er der ingen problemer, der kan jeg give give los og stønne og hvine (hvis jeg altså er alene hjemme) og det hjælper mig enormt til at opnå klimax. Men når jeg er med en partner går jeg helt i baglås og lukker alt inde. Det betyder jo også at jeg slet ikke får det ud det som jeg kunne fordi jeg ikke tør give slip. Jeg blokerer lissom. Det er også synd for mine partnere for de bliver jo helt ulykkelige og tror ikke de gør det godt nok når jeg er så lydløs.
Ved ikke hvad det kommer af, måske min opdragelse. Jeg elsker jo mine forældre men jeg er jo også opdraget til at være en pæn pige og jeg har altid skulle opføre mig korrekt. Følelser og sådan noget er ikke rigtig noget vi snakker højt om derhjemme. Men tag ikke fejl, jeg elsker mine forældre og de gør alt for mig! Men jeg kan mærke det hæmmer mig i min sexualitet.
Tror ikke mine veninder har det problem. Hvis jeg spørg lidt ind forstår de ikke helt mit problem, de har ikke besvær med at give los og give udtryk for deres følelser under sex og vise med lyde når det er godt.
Der er ikke noget jeg hellere ville end lære at skrige min fryd ud når jeg er med en partner. Har i nogen tips til hvordan jeg kan blive bedre og lægge nogen af mine hæmninger væk?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære dig <3 

Mange tak for dit brev til Pigetanker, hvor du så ærligt fortæller om, at du har svært ved at give dig helt hen, når du er intim med en partner. Hvor er det sejt og modigt, at du åbner op og fortæller ærligt om, hvordan du har det. Jeg er sikker på, at der er andre piger, som kan spejle sig i din fortælling <3 

Jeg vil først lige fortælle dig, at jeg synes, at det er så sejt, hvordan du reflekterer over dig selv og dit liv både i forhold til, hvordan du har det ved det intime med dig selv og partnere, og i forhold til din familie. Det viser mig, at du kender dig selv rigtig godt. Det kan du bruge i dit liv til at mærke dine behov og grænser, og agere ud fra det. Det er også så godt, at du har lyst til at snakke med dine veninder om det svære. Så kan det godt være, at de umiddelbart ikke fortæller om, om de kender til samme udfordring som din eller andre udfordringer. Men det er godt, at du har åbnet op overfor dem, fordi det kan lette noget hos dig at dele dine udfordringer, og så kan det være, at de på et senere tidspunkt har brug for at tale med dig om noget. Det skal du være stolt af - både at du kender dig selv rigtig godt, og at du har delt nogle udfordringer med dine veninder <3 

Jeg kan forstå på dig, at du har det rigtig godt, når du er intim med dig selv og kender dig selv godt på den front. Det er virkelig godt, for det er det, du skal bruge, når du ønsker samme nydelse sammen med en partner. Det skal du huske på og holde fast i. Men det er ikke altid så nemt at være på samme måde med en partner, som at være alene. Det er nemlig enormt sårbart og privat at være sammen med en partner intimt. Det handler meget om kemi og tillid med sin partner, og at man hviler i sig selv. Det er en god blanding af, at man lærer sig selv bedre at kende med tiden, men i høj grad hvem du er sammen med. Sex er bedst, når det er med en, du kender rigtig godt, stoler fuldt ud på, og som du er helt vild med. 

Prøv om du fokusere på at være fuldt ud til stede, mærke din krop og nydelsen. Det kan også være en god ide at øve dig på at åbne mere op for din kommunikation med din partner. Det behøver ikke nødvendigvis være under det intime, men det kan også være før eller efter. Før kan du f.eks. fortælle, at du har svært ved at give dig hen, og at din partner rigtig gerne må spørge ind til dig. Det kræver øvelse, tålmodighed og bevidsthed om hvordan du har det. Det lyder nok meget cliché, men Rom blev ikke bygget på en dag, og den er god nok her. Husk på at det skal være rart og behageligt for dig. 

I dit brev spørger du til tips til, hvordan du kan blive bedre og lægge nogle af dine hæmninger væk. Det er måske ikke så mange tips, jeg har givet dig, men jeg håber meget, at du kan bruge mit svar til noget. Om ikke andet så er det et perspektiv på at være intim med en partner. Jeg håber, at det kan lette nogle af dine forventninger.

Kærlig hilsen Malene <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1376 Resultater