Min veninde kysser mig på panden og kinden - kan hun lide mig som mere end sin veninde?
hej girltalk jeg er en ung 15 årig pige der står i et dilemma. Jeg er blevet rigtig gode veninder med en pige i min klasse. Vi kommunikere rigtig godt hun er lidt yngre end mig. Her for noget tid siden kyssede hun mig på kinden og på panden
Kan hun måske lide mig mere end bare som venner
Jeg er bange for jeg ødelægger noget hvis jeg spørger hende
Kram Liwa
GirlTalks svar
Kære Liwa
Mange tak for at dele dine tanker i dit brev til Pigetanker <3 Det er altid godt at åbne op og dele sine tanker i stedet for at gå alene med det.
Det gør mig glad at læse, at du er blevet rigtig gode veninder med en fra din klasse, som du kommunikerer godt med. Dejligt! Du giver udtryk for i dit brev, at du er i tvivl om, hun kan lide dig som mere end venner, fordi hun har kysset dig på kinden og panden. Jeg kan sagtens forstå, at du bliver i tvivl og tænker over det. Når det er noget andet end hvordan du ellers er sammen med dine andre venner og veninder på, så kan det godt sætte nogle tanker i gang <3
Det behøver dog ikke nødvendigvis at betyde noget, fordi nogle mennesker kan godt lide at udtrykke deres omsorg ved at kysse på kinden eller panden. Måske er hun vant til fra sin familie eller andre venner/veninder at kysse på den måde. Derfor kan det være helt normalt for hende og ikke noget, der betyder, at hun kan lide dig som mere end en veninde. Hvis du bemærker flere ting fremover, som hun gør, der kan indikere, at hun måske kan lide dig som mere end en veninde, ville jeg begynde at tænke lidt mere over det og spørge lidt ind til hende. Det kunne f.eks. være, hvad et kys på panden/kinden betyder for hende eller om hun er opvokset med det i hendes familie.
Ellers vil jeg nyde prøve at lægge tanken, om hun kan lide dig som mere end en veninde, lidt væk og nyde, at du har fået en rigtig god veninde i hende.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar <3
Kærlig hilsen Malene <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster