Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kan være, så alle er tilfredse
Kære Girltalk jeg føler mig dsv ikke god nok. Jeg var engang den nørdet og søde pige der aldrig banede, i min klasse og folk sagde til mig lad være med at være så nørdet og sød. Så det lod jeg være med og jeg begyndte at opføre mig som de andre, begyndte at bande og være lidt mere savage. Nu siger folk til mig "Hvorfor skal du være så irriterende og tror du er så sej" og når jeg siger hvad jeg føler til mine venner siger de bare " Ej slap lige lidt af det er der altså ikke nogen der har sagt" og de siger det ikke særlig sødt. Jeg skal starte i sjette efter sommerferien, og jeg ville vide om i har nogle gode råd til hvordan jeg kan være, så alle er tilfredse
MVH. En meget forvirret pige
GirlTalks svar
Hej forvirrede pige
Tak for dit brev ❤️ Det lyder til, at der er mange omkring dig, som har holdninger til, hvordan du skal være og hvad du skal gøre. Det er virkelig ikke rart, når andre mennesker, er inde og bestemme så meget over ens liv på den måde, som du beskriver det. Og så opstår der nemlig den følelse af, at man ikke er god nok, som du også beskriver.
Så jeg forstår virkelig godt dine overvejelser og tanker. Det kan føles umuligt at gøre alle tilfredse, og nogle gange som om andre vil ændre på en. Det er aldrig rart, og det kan være rigtig svært at føle sig god nok, og du skal bare vide, at det er helt okay, at du har det sådan ❤️
Sandheden er bare den, at vi mennesker aldrig kan gøre alle tilfredse. Der vil altid være nogen som synes man er for meget, for lidt, for genert, for larmende, for høj, for lav, alt muligt! Og de mennesker der siger de ting, er typisk meget usikre på sig selv, og det kan tit komme til udtryk i at de retter rigtig meget på andre. Så i virkeligheden tror jeg faktisk at du er lige som du skal være ❤️
Måske du kender det der med, at hvis en person er virkelig meget sig selv, så bliver andre faktisk lidt inspireret af det? Eksempelvis hvis der er en, som altid er på en bestemt måde, så kan andre faktisk godt synes, at de vil være på samme måde. I starten kan folk godt komme med nogle underlige eller irriterende kommentarer, men hvis man bare står ved, hvem man er, så kan man faktisk godt opleve, at folk begynder være imponerede over den person, og hvad de gør. Giver det mening?
Det var egentlig bare for at understrege, at jeg synes, at du skal prøve at være dig selv. For du er sej, du er ærlig, du er dygtig og du er elsket ❤️ Så hvis du har lyst til at være nørdet og sød og ikke bande, så synes jeg, at det er det, som du skal gøre. Hvis du bare er dig selv, så kommer der måske nogle dumme kommentarer, men du finder helt sikkert også nogle mennesker, som respektere dig for den du er. For du er skøn - uanset hvad!
Den eneste persons holdning du skal gå op, er din egen. Så så længe du selv er tilfreds med hvem du er, så skal du ikke ændre på en millimeter af din skønne personlighed!
Alt held og lykke,
Anna
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham