Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Anonym , 15 år
14. juli 2024

Jeg er blevet forelsket i en af mine drengevenner, men jeg er ikke sikker på, at han har det på samme måde

Hej Girl Talk.
Jeg er blevet forelsket i en af mine drenge venner men jeg er ikke sikker på han har det på samme måde men er der nogle bestemte tegn der kan fortælle mig at han også kan lide mig?
Men jeg er nervøs for at fortælle ham det fordi vi står i to vennegrupper sammen den ene er vores tætteste på fire hvor vi er to piger og to drenge og i den anden er det en stor gruppe. Men for nylig har jeg også fået at vide af min veninde at hun var vild med den anden dreng i vores venner gruppe på fire så vi er to piger der kan lide hver vores dreng men vi er ikke sikre på om de kan lide os tilbage.
Vi er lige gået ud af folkeskolen så hvis jeg fortæller ham det og han så ikke kan lide mig tilbage kan vores gruppe måske gå i opløsning da det måske kan være svært i forvejen at blive ved med at holde kontakt med personerne fordi nu skal vi alle sammen være vores vej hvor min veninde skal længere væk end os andre hun skal bo der og kommer kun hjem i weekender og hun har snakket om at hun godt kunne finde på at skrive til den fyr hun kan lide og fortæl ham at hun kan lide ham men hvis han så ikke kan lide hende tilbage har hun på noget mulighed bare for "flygte" men jeg har ikke det samme mulighed da jeg skal køre bus med dem begge og kommer nok til at være sammen med dem da vi skal gå i skole i samme by men på to forskellige skoler drengene skal gå sammen og jeg skal gå på en anden skole alene.

Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gør fordi jeg vil heller ikke ødelægge den dreng jeg kan lide og mit venskab fordi vi har et rigtig godt venskab.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære du<3

 

Tusind tak for at skrive ind til vores brevkasse. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes det er virkelig sejt, at du skriver ind og deler dit problem. Og hvor er det dejligt at høre, at du har så god en vennegruppe, at du gerne vil fortsætte med at være venner med dem efterfølgende.

 

Det kan både være rigtig dejligt og meget spændende at være forelsket <3 Jeg kan også godt forstå, at du er nervøs for at fortælle ham det, når I er så gode venner. Det kan være virkelig grænseoverskridende at skulle fortælle nogen, hvordan man har det, lige meget om man er venner inden eller ikke kender hinanden overhoved. Samtidig kan det også være virkelig rart at få afklaring på, hvordan han har det<3 Det kan nemlig også være rigtig hårdt at gå rundt med selv.

 

Du skriver, at du ikke kommer til at gå på samme skole som ham efter sommerferien, så på den måde, får du også lidt muligheden for at flygte ligesom din veninde gør. På den anden side kan det også være en rigtig god ting, at I bor tæt på hinanden og ser hinanden tit, hvis han også er forelsket i dig<3 Samtidig kan det også være virkelig rart ikke at se sin kæreste hele tiden og have forskellige hverdage, så man har noget at snakke om, og ikke bruger al sin tid sammen.

 

Jeg kan godt forstå, at du tænker alle scenarierne for, hvad der kan ske og alt det dårlige, der måske kan se igennem, og det er helt naturligt. Det er bare samtidig næsten umuligt at forudsige, hvad der faktisk vil ske, fordi du ikke ved, hvordan han vil reagere eller svare. Jeg tror, der er rigtig mange, der forbereder sig og overtænker mulige scenarier for alle situationer, og jeg gør i hvert fald også selv nogle gange. At forberede sig på de værst tænkelige scenarier kan være en forsvarsmekanisme eller et forsøg på at forudse fremtiden, hvilket kan være godt i mange situationer. Men det kan jo også være, at det går rigtigt godt, og han også er forelsket i dig eller at han ikke er, men at I alligevel kan fortsætte med at være rigtig gode venner. Og hvis det ikke sker, så er det måske heller ikke et venskab, man har lyst til at holde fast i, og så findes der så mange andre søde mennesker, som jeg er sikker på, at du også vil møde på din nye skole<3

 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig til at reflektere over, hvad du gerne vil og ikke kun forestille dig de værste scenarier<3 Hvis du har brug for at tale mere om det er du altid velkommen til at skrive ind til vores rådgivning!

 

Kærlig hilsen

Anna

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1164 Resultater