Chat med os nu
Skriv et brev
Hannah, 15 år
18. juli 2024

Hvordan ved jeg om mit crush kan lide mig?

Hej Girltalk <3

Jeg har efterhånden snappet og skrevet med en fyr i 2 måneder, og jeg er efterhånden begyndt at synes at han er ret sød. Men jeg ved ik hvad han synes om mig.

Jeg har aldrig mødt ham, kun set ham en enkelt gang til en teaterforestilling, hvor han optrædte. Han har gået i klasse med en af mine veninder og arbejdede kort samme sted som mig.

Anyways!

Nogle dage kan han sende helt op til 150 snaps, men det får mig bare til tænke over om det er fordi han keder sig?

Jeg ligger 2. øverst på hans bv på snap og jeg tror ikke han snapper med andre piger, så det er vel et godt tegn.

Af og til sender vi fit checks, og på et tidspunkt kommenterede han “damn”, hvilket… ja. Det er vel et tegn?

Men jeg ved bare overhovedet ikke om han kan li mi og hvordan kan jeg hjælpe samtalen videre, og måske mødes med ham, hvis han ikke selv spørger først?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Hannah,

Mange tak for dit brev, hvor lyder det spændende og dejligt at du skriver med en fyr du synes er ret sød, tillykke med det <3


Du spørger til hvordan du kan vide om han kan lide dig og det er desværre ikke noget jeg eller andre kan svare på. Ud fra det du fortæller, tænker jeg dog at der er en god chance for at han er interesseret, men om det er som ven eller mere ved jeg ikke. Der er dog flere ting der peger i retning af at det godt kunne være som mere end ven. Jeg tænker i hvert fald ikke at man sender op til 150 snaps på en én dag til en "bare" fordi man keder sig. Hans kommentar på dit fit check er også ret flirtende skrevet. Så umiddelbart synes jeg at der er potentiale for at han også kunne være interesseret i dig.


Du spørger til hvordan du kan hjælpe samtalen videre og komme til at mødes hvilket lyder som en god ide, både ift. at blive klogere på hvordan han har det med dig, men også så du selv kan blive klogere på dine egne følelser. Det kan nemlig godt være noget andet at mødes ansigt til ansigt end over snap eller besked og nu hvor I har skrevet i nogle måneder, lyder det meget naturligt at ville tage det videre og se om han også er sød i virkeligheden.


Én ide til at prøve at hjælpe samtalen videre er at prøve at bruge noget I skriver om som et springbræt til at mødes i virkeligheden. Jeg ved ikke hvad I skriver om, men et hypotetisk eksempel kunne være hvis I skrev om en film der gik i biografen eller et hyggeligt sted at spise is. Så kunne du skrive: "ej, det der issted/den der nye film ville jeg vildt gerne prøve/se". På den måde giver du ham en mulighed for at spørge dig om I skal gøre det sammen. Du kan også være mere direkte og skrive "kunne du have lyst til at tage med næste gang og prøve det her is-sted/se den her nye film som vi snakkede om?" (disse eksempler omformulerer du selvfølgelig som du plejer at skrive og om et emne der er relevant for jer). Hvis du er nervøs for at han ikke er interesseret eller bare synes det er grænseoverskridende kan du også i forbindelse med at hentyde til at ses på vennebasis frem for noget mere "date"-agtigt så det ikke er lige så sårbart. Ud fra hans svar og reaktion kan du formentlig også blive klogere på om han er interesseret i dig.

En anden ide kunne være at bruge fælles venner eller steder I begge kunne befinde jer til at ses. Du nævnte en veninde som han har gået i klasse med. Du kunne evt. høre med hende om I som en større gruppe kunne ses hvor han også var der. Det kunne også være at du vidste at han hænger ud et bestemt sted med sine venner og så kunne du arrangere at være med dine venner samme sted på det tidspunkt og "tilfældigvis" støde ind i ham.


Uanset hvad lyder det som sagt rigtig dejligt at du synes han er sød og selvom det også kan være vildt nervepirrende og skræmmende, så er det også fedt at have en man tænker ekstra meget på så prøv også at nyd det. Og i værste tilfælde er han ikke interesseret og det kan være mega øv og gøre ondt, men jeg lover at det nok også skal gå. Det vigtigste du kan gøre er at mærke efter og stå ved dine egne følelser og hvis de ikke er gengældte så er det bare mega sejt og dejligt at du prøvede! Skulle du have brug for at samle lidt mere mod før du spørger ham, eller bare have brug for at tale mere om det, er du altid velkommen i GirlTalks rådgivning på chat eller på sms. 

Jeg vil ønske dig held og lykke og håber det bedste! 


Knus fra Elisabeth <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1336 Resultater