Chat med os nu
Skriv et brev
Jasmin, 16 år
31. juli 2024

Jeg har virkelig brug for ømhed og kærtegn og tvivler på, at jeg kan undvære det et år

Jeg har en rigtig sød kæreste som jeg er meget glad for. Han skal imidlertid til USA et år nu for hans far skal starte en afdeling af firmaet op derovre og hele familien tager så med et år for oplevelsen og min kæreste skal så gå på skole derovre. Det er jo en kæmpechance og jeg forstår ham virkelig godt. Men jeg er meget i tvivl om vores langdistanceforhold for jeg har stort behov for at være intim. Vi har snakket om det og han siger vi jo kan facetime og så gøre det med os selv samtidigt, så føles det jo som om man er sammen og et år går hurtigt. Okay, jeg har prøvet det engang med en veninde at vi facetimede og så var vi med os selv samtidig mens vi så hinanden og det var sjovt og superfrækt. Men jeg er i en periode hvor jeg virkelig har brug for ømhed og kærtegn og tvivler på jeg kan undvære det et år. Min løsning kunne evt. være et åbent forhold og så se hvor vi står når han kommer tilbage. Men jeg er i tvivl og vil jo heller ikke såre ham. Hvad tænker i jeg kan gøre?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Hej Jasmin

Tak for dit brev ❤️

Det lyder som om du har gjort nogle gode overvejelser i forhold til, hvad der ville være realistisk for dig. For uanset hvor glad du er for din kæreste, så er det bare super vigtigt at lytte efter sine egne behov. Selvom det lyder som en god og sjov løsning I har fundet på med facetime, så er det kun dig selv der kan mærke om det holdbart i længden. Fysisk berøring og kropslig samvær med sin kæreste er desværre bare én af de ting man mister ved lang distance. Det betyder ikke, at man behøves at slå op, men man skal bare være klar over, at det bliver en anden måde at være kærester på.

Jeg kan godt forstå at du er bange for at såre din kæreste med forslaget om et åbent forhold, men jeg synes det ville være en god idé at tage snakken med ham. Det kan jo være at han har haft de samme tanker, eller har nogle andre idéer. Det er altid bedre at få sagt tingene højt, så I kan finde en løsning sammen i stedet for at det rumsterer inde i jer begge to.

Inden man tager sådan en snak, så er det altid godt at være helt klar over, hvad man egentlig selv mest har lyst til. Altså spørge sig selv, "hvis jeg måtte drømme lige nu, hvad kunne det bedste tænkelige scenarie så være?", men også at spørge "hvad kunne det værst tænkelige scenarie være?". Når du så snakker med din kæreste, så kan du jo overveje at dele nogle af disse tanker med ham, fordi det så måske give mulighed for, at I kan finde en løsning, som ligger lige imellem de to ydrepoler - altså det bedste og det værste. På den måde kan I måske sammen nærme jer noget, hvor I begge kan være i det. Jeg håber, at det giver mening?❤️

Det er en svær snak, som I skal have, men nogle gange er det nødvendigt, for I begge er glade - og du er jo 50% af forholdet, så det er super vigtigt (og helt sikkert også i hans interesse) at du har det godt i jeres forhold, når han er på udveksling. Omvendt kan jeg også mærke ud fra dit brev, at du jo også ønsker, at han skal kunne nyde det, mens han er i USA. 

Det kan være rigtig svært når omstændigheder som fx geografi, kommer i vejen for et godt forhold. Men det er super sejt at du har tænkt over hvad der gør dig glad, og jeg håber I finder en løsning sammen!

Alt held og lykke,
Anna

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1336 Resultater