Jeg er bange for, at min refleksion smiler tilbage til mig, eller der står et væsen bag mig, når jeg kigger i spejlet
Hej.
Jeg skriver fordi jeg vil vide om jeg er den eneste, først og fremmest har jeg en fornemmelse af at jeg måske har skizofreni. Men jeg er ubehageligt meget bange for at se mig i spejlet, ikke fordi jeg er utilpas i min krop men fordi jeg er bange for at min reflektion smiler tilbage til mig, eller der står et ikke menneske væsen bag mig når jeg kigger i spejlet. Måske har det noget at gøre med at jeg ser gyserfilm som jeg tydeligvis nok ikke kan holde til, eller andet provokerende indhold. Men det her gør det meget svært i daglig dagen, jeg føler hele tiden der nogen eller retter set noget der kigger på mig, jeg kan ikke sove med hovedet over dynen om natten og uden lys eller lukket dør, for jeg er basalt set utrolig bange for at blive myrdet. Jeg har det kun sådan når jeg er alene dog, men alligevel er det virkelig ubehageligt. Og det er som om min hjerne laver scener af hvad der ville ske hvis jeg gjorde en bestemt ting (negativt). Også har jeg også drømme, drømme om sleepparalysis, og det lyder virkelig skørt men det er det samme væsen jeg ser over alt, der er to, en der minder om momo men utrolig meget værre og en sort skikkelse med store øjne og et bredt smil. Den med sorte øjne kommer i mine drømme og kigger imens jeg ikke kan bevæge mig og den anden er rundt omkring mig når jeg er hjemme.
Er jeg den eneste der har sådan noget? Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, fordi jeg er bange for at tage til psykolog efter jeg så smile.
GirlTalks svar
Kære dig ❤️
Tusind tak fordi du skriver ind! Det er så sejt du fortæller om din oplevelse - for årh, hvor kan jeg genkende det du skriver!
Det at se gyserfilm, eller bare en trailer til en gyserfilm, kan virkelig også påvirke mig. Især når jeg har været meget træt, eller har været virkelig presset for tiden, kan jeg også mærke frygten for at noget uhyggeligt kigger mig tilbage i spejlet! Plejer du også at være meget træt, og måske føle dig lidt sårbar, når du oplever at føle dig bange og utilpas?
Du skriver at dine oplevelser måske har noget at gøre med de gyserfilm, eller andet provokerende indhold du ser. Et kærlig råd herfra er, at holde en pause fra at se gyserfilm og lignende og se, om det gør en forskel ❤️ Vi skal nemlig huske på, at vi kan blive utroligt påvirket af de ting, som vi "fodre" vores hjerne med - giver det mening? Så hvis man er vant til at se mange gyserfilm eller andre uhyggelige ting, så begynder vores hjerne på at fortælle os, at verden omkring os også er uhyggelig. Også hvis man hele tiden tænker, at nu smiler min refleksion til mig, så kan man faktisk få sig selv til at tro, at den gør det - også selvom der ingen forskel er.
Jeg synes det er så godt og vigtigt, at du taler om dine oplevelser! Jeg kan forstå du ikke har mod på, at tale med en psykolog - et alternativ kunne måske være at tale med en forældre, en lærer eller en anden voksen? Du skal vide, at du ikke er alene med dine oplevelser - jeg har oplevet præcis de ting du fortæller om! Det hjalp mig meget at tale med nogen om det og finde mine grænser ift. hvilke film/provokerende indhold, som jeg i dag har det bedre foruden ❤️
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Hvis du nogensinde får brug for at skrive mere om det, så er du altid velkommen til at skrive til vores rådgivning ❤️
Kærligste hilsner,
Athena ❤️
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham