Kære Milla

Først vil jeg sige tusind tak for dit brev og for at du vil dele din situation i GirlTalk's brevkasse. Jeg anerkender virkelig dit mod for at skrive herind og beskrive det du står i. Det er vigtigt ikke at være alene med det der fylder i én <3

Hvor er det dejligt, at dig og din kæreste er bedste venner, bor sammen og har det godt - det er jeg rigtig glad for at høre. Det er så vigtigt, at den person som man deler din hverdag og kærlighed med, er en som man føler sig rigtig godt tilpas med <3

På den anden side kan jeg også godt forstå på dit brev, at der er nogle ting i jeres relation som er svært for dig at være i. Jeg synes det er super sejt, at du har snakket med din kæreste om det, for det er bare så vigtigt at kunne kommunikere sammen - også om det, der er svært! Det er så godt, at du også har været ærlig overfor ham omkring, at du bliver bange for ham, når han bliver aggressiv - det er så stærkt af dig at fortælle ham det, og det er bestemt noget han skal vide.

I forhold til det du skriver om, hvorvidt du overreagerer, så tænker jeg at det er rigtig vigtigt at du mærker efter i forhold til det som dine følelser fortæller dig - for de kan faktisk rigtig ofte være gode at lytte til. En mavefornemmelse kan ofte også fortælle én meget og det du beskriver med at der er noget i dig som ikke helt føles rigtigt er også vigtigt at lytte til. Jeg tænker at det egentlig er vigtigt at du fortsat kan snakke med din kæreste om hvordan du har det når han reagerer aggressivt. Det er vigtigt at I begge har det godt i jeres forhold.

Du beskriver, at den følelse inde i dig, som siger til dig, at noget ikke er helt rigtigt faktisk er en følelse af frygt. Og ud fra det, som du fortæller mig kan jeg godt forstå, at det er en følelse som er opstået hos dig. Det lyder lidt som om, at din kæreste har et form for humørskifte, hvor du står lidt på den anden side og skal tage imod hans reaktion - hvis det giver mening? Altså når I snakker forbi hinanden eller han ikke forstår dig, så skal du ligesom afvente hans reaktion. Det kan faktisk være rigtig svært at være i sådan en relation, fordi man altid skal afvente den anden person. Særligt når du så fortæller mig, at det er frygt som du føler i de situationer, så kan jeg mærke, at jeg får lidt en klump i maven på dine vegne. For det skal helst ikke være frygt, som man føler i en kærlig relation til et andet menneske <3 

Når jeg skriver det, så betyder det ikke, at I skal stoppe jeres forhold, hvis det ikke er det, som du har lyst til. Men i stedet vil mit bedste råd være, at du skal mærke efter inde i dig selv, hvad du har brug for, at der bliver ændret, så du ikke mærker denne frygt, som du beskriver. Et forhold er aldrig en dans på roser hele tiden - der vil altid være op- og nedture. Men når man mærker frygt, så er det vigtigt, at man bliver klar over, hvorfor og hvordan man kan ændre det, så det ikke er en følelse, som man bliver ved med at mærke. 

Når du er blevet klar over det, så tænker jeg, at det er vigtigste er at få det sagt til din kæreste. Her kan du altid tænke lidt ekstra over, hvordan du siger det, på hvilket tidspunkt, hvor I er henne og lignende. Det er nok rarest at gøre det på et tidspunkt, hvor der er ro omkring jer, og hvor du også ved, at en kæreste måske har mere overskud til at lytte til det, som du vil fortælle ham. Hvis du har brug for at vende nogle tanker omkring, hvad du skal sige til din kæreste, så synes jeg, at du skal logge ind på vores chatrådgivning en aften, så skal vi snakke derinde om, hvad du kan sige til en kæreste <3 

Jeg vil her til sidst også bare sige, at det måske virker helt uoverskueligt at skulle sætte grænserne og mærke efter, hvad du har brug for, men det er mindst lige så ubehageligt at føle frygt i sit forhold. Uanset hvad du mærker og føler, så er det helt okay, og lige i din situation er det faktisk en selvkærlig handling at sætte grænserne. Det håber jeg, at du vil gøre, Milla - jeg tror på dig <3 

Knus og kram fra Katrine