Kære dig,

Det kræver virkelig mod at dele det, du går igennem, og det siger noget om, hvor meget du gerne vil passe på dig selv, selvom det hele føles svært lige nu. Ofte hjælper det at få sat ord på de ting man går igennem, og som du selv skrev, havde du brug for lige at komme ud med det. Så tak for at dele det her, det er første skridt på vejen!

Jeg kan godt forstå, at det føles, som om spiseforstyrrelsen sniger sig tilbage, nu når hverdagen er blevet så anderledes og måske mere ensom, end den var på efterskolen. Det lyder, som om mad og tanker om mad bliver en måde for dig at håndtere det svære på – som om det giver mening i øjeblikket, selvom du godt ved, det ikke gør det bedre i længden.

Det må være rigtig hårdt at føle, at noget, du har kæmpet med før, er på vej tilbage, og det er helt naturligt, at det kan vække både frygt og frustration. Du nævner, at det hjalp at have veninder omkring dig på efterskolen – måske savner du lidt af den tryghed og støtte, de gav dig? Det giver god mening, at det bliver sværere at stå alene med de her tanker nu, hvor tingene er forandrede.

Måske kan du prøve at fokusere på små skridt lige nu? Har du overvejet at lave en madplan eller spise små, faste måltider, selvom du ikke føler sult? Det kan hjælpe med at gøre det mere overskueligt og give din krop, hvad den har brug for, selv når det er svært. Samtidig gør det at du stadig kan føle en form for kontrol, hvilket er helt okay i starten. Som sagt er det okay at fokusere på små skridt lige nu.

Derudover er det rigtig vigtigt, at du ikke føler, at du skal klare det hele alene. Måske kan du dele lidt af det her med en, du stoler på – en ven, en lærer eller en anden voksen? Nogle gange kan det være en lettelse bare at sige det højt og få lidt støtte i hverdagen. Der er ingen skam i at række ud!

Du fortjener at have det godt, og jeg kan mærke, at du har en stærk bevidsthed om, hvad der foregår inden i dig. Det er en vigtig styrke, som kan hjælpe dig til at tage de næste skridt i dit eget tempo. Husk på at du ikke er alene om det her, og der er mange der går igennem det samme <3 Hvis du har brug for yderligere støtte, så sidder vi klar hver aften til at skrive med dig i chatten, og ellers kan du også prøve at skrive ind til foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade. De er også rigtig dygtige til at guide folk i den rigtige retning<3

Knus fra Laura