Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Leonora, 15 år
19. november 2024

Hvor lang tid må der gå efter samleje til man tisser?

Der er noget jeg gerne vil spørge om. Man læser alle mulige steder hvor vigtigt det er at tisse efter sex for at undgå blærebetændelse eller noget. Og jeg vil da også gerne leve op til det. Men hvor lang tid må der gå? Tit er jeg jo udmattet efter et samleje og har mest lyst til bare at ligge og chille og mærke min krop efter sexen og tænke på hvad der er sket. Der kan altså godt gå et stykke tid før jeg får taget mig sammen til at gå på toilet. Der er jo også det at hvis der er andre i huset skal jeg jo klæde mig helt på først for hvis jeg nu møder nogen på vej til toilet. Der er jo ingen der må vide hvad jeg har lavet. Og der kan jeg godt ligge og tænke, åh, gider næsten ikk stå op og klæde mig på for at gå på toilet. Så hvor lang tid må der gå efter samleje til man tisser? Så kan jeg jo holde lidt øje med klokken.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Leonora 

Tak for dit brev til Pigetanker, hvor du deler dine tanker med os. Jeg er sikker på, at der er mange andre piger, som har de samme tanker som dig, og som kan bruge dit spørgsmål. Så tak for det <3 

I dit brev spørger du til hvor lang tid, der må gå fra man har haft samleje til man tisser. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er lidt træls at skulle rejse sig fra sengen og tage alt tøj på for at gå på toilettet, når du bare har lyst til at blive liggende i sengen og nyde alt det dejlige, der er ved et samleje. Det er super skønt, at du har det godt og er glad for at have samleje <3 

Først vil jeg gøre opmærksom på, at vi hos GirlTalk ikke er sundhedsfagligt uddannet, og jeg kan derfor ikke give et kvalificeret svar som en læge eller sygeplejerske vil kunne, men jeg vil svare ud fra hvad jeg ved og kan læse på nettet. For at forstå det her med at tisse efter et samleje, vil jeg opfordre til at læse om hvorfor det er vigtigt, at man gør. Det kan du gøre hos Sex og Samfund her: https://www.sexlinien.dk/emnesider-sexsygdomme/blaerebetaendelse. Her står der, at man skal tisse efter samleje, men ikke om hvor lang tid, der maksimalt skal gå. Jeg vil derfor råde dig til at gå på toilettet ikke alt for lang tid efter samlejet. Du kan skynde dig at tage tøj på og gå på toilettet, og så skynde dig tilbage i sengen og nyde det <3 Det er rarere at være på den sikre side end at skulle bruge tid og energi på måske at få blærebetændelse <3 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar <3 

Kærlig hilsen Malene <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1338 Resultater