Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Emilia, 13 år
07. november 2024

Skal jeg bare prøve at være ligeglad med, at hun virker til at vælge alle over mig?

Jeg har en veninde som er ret populær. Altså hun har mange venner. Vi er bedste veninder men her på det sidste har hun opført sig lidt underligt som om hun heller vil være sammen med andre end mig.
Især en pige som jeg gik i klasse med sidste år og er kommet i klasse sammen med igen i år. Min bedste veninde plejede at poste tiktoks om os og sådan noget og altid være sammen med mig (ikke alene altid også sådan i grupper med andre) men nu er hun sammen med hende her den anden og poster tik tons om hende osv. Hendes veninde altså hende den anden tror jeg har et crush på hendes kæreste (altså jeg har et crush på min bedste venindes nye venindes kæreste) hvilket jeg ikke har vi er bare venner. Men jeg har prøvet at konfrontere min bedste veninde mange gange nu og fortælle hende om hvordan jeg har det men hun virker ikke til selv at kunne se det. Det her har stået på i noget tid nu. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg lider af migræne så det kan måske være fordi at jeg ikke er lige så meget i skole som andre men det har aldrig været et problem før. Skal jeg bare droppe hende og hænge ud med nogle andre og basically droppe ud af min venne gruppe (alle mine bedste venner er i den gruppe så det vil jeg helst ikke og jeg elsker jo også min bedste veninde så vil ikke bare droppe hende) eller skal jeg bare prøve at være ligeglad med at hun virker til at vælge alle over mig og bare ikke sige noget?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Emilia

Først og fremmest skal du have tusinde tak for at sende dit brev ind til os i GirlTalk! Det er aldrig rart at føle, at ens bedste veninde vælger alle over en selv - det er både en følelse jeg selv og rigtig mange andre piger kender til. TAK for at være modig og sætte ord på dette! Jeg er sikker på en masse andre piger også kan bruge dit brev <3 

Du skriver, at du har konfronteret din veninde med, hvordan du går og har det. Det kan virkelig være svært at tage det skridt, så det skal du have kæmpe ros for <3 Det er nemlig SÅ vigtigt at sige det højt, hvis der er noget, der gør dig ked af det. Det er nemlig den eneste måde din veninde kan vide, hvordan du faktisk går og har det. Men desværre kan vi ikke styre, hvordan andre tager i mod, at vi åbner op, og det lyder til, at din veninde har svært ved at sætte sig i dit sted og forstår, hvordan du går og har det. Det er vigtigt for mig, at du ved, at selvom din veninde har svært ved det, så er det helt okay, at du har det som du har det - der må ALTID være plads til dine følelser <3

Nogle gange kan det være svært at forstå, hvorfor ens veninder trækker sig. I dit brev skriver du, at det måske handler om, at du har migræne og derfor ikke altid er i skole, men det er slet ikke sikkert, at det handler om dig. Jeg har selv prøvet, at stå i dine sko flere gange, og føle at jeg ikke er god nok til mine veninder. Det jeg har oplevet er dog, at det oftest har handlet om, at mine veninder har været usikre på dem selv, og derfor haft brug for bekræftelse fra en masse andre. Kunne du forestille dig, at dette også var tilfældet med din veninde? 

Du skriver også, at den nye veninder tror, du har et crush på din bedste venindes kæreste. Jeg forstår virkelig godt, hvis det ikke er rart, at der er startet sådan et rygte. Måske det også har gjort din veninde usikker, og jeg tænker derfor, du bare skal være 100% ærlig over for hende og sige, at I altså bare er god venner. Her kan du også fortælle hende, at du jo elsker hende og gerne vil passe på jeres venskab <3 

Der kan være perioder i ens venskab, hvor man bruger mindre tid sammen, end man plejer. Derfor tænker jeg også, at det vil være ærligt, hvis du dropper din bedste veninde fuldstændig - og som du selv skriver, så er det heller ikke det, du helst vil. Samtidig tænker jeg heller ikke, at du bare skal være ligeglad, for som sagt, skal der være plads til dine følelser, og du fortjener ikke at føle dig valgt fra!

Måske du kan åbne op for din bedste veninde og fortælle hende, at du kan mærke, at hun trækker sig lidt for tiden, men at hun skal vide, at du er der og gerne vil hende. Og hvis det tager hende lidt tid at finde ud af, hvor uundværlig og fantastisk en veninde du er, så kan det være, du skal søge mod nogle af de andre venner i gruppen for en periode. 

Søde Emilia, jeg håber mit svar har sat gang i lidt tanker hos dig, og at det kan hjælpe dig<3 Du lyder til at være en fantastisk veninde, og du fortjener ALT det bedste! Det håber jeg også, at din bedste veninde kan se!

Hvis du får brug for nogle at skrive med, er du altid velkommen til at skrive ind til vores chatrådgivning, hvor mine søde kollegaer sidder klar hver aften!

De varmeste kram
Isabella

 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1338 Resultater