Det giver bare ikke mening for mig, da jeg jo ikke kender ham og kun har mødt ham en gang
Hejsa:)
Jeg har for nogle år siden opdaget en semikendt fodboldspiller. Han er ikke meget kendt, men alligevel lidt. Jeg har mødt ham en gang, men tænker hver dag på ham. Jeg har ikke lyst til at følge ham på instagram da jeg ved jeg ville blive ked af det hvis han lægger noget op af en anden pige. Jeg får også et sug i maven når jeg ser andre piger han følger.
Det giver bare ikke mening for mig, da jeg jo ikke kender ham og kun har mødt ham en gang. Jeg føler at der ligger noget mere bag det, men kan bare ikke finde ud af hvad det er.
Håber I kan hjælpe mig:/
Hilsen en forvirret 20 årig
GirlTalks svar
Kære forvirrede 20 årige <3
Tusinde tak for dit fine brev! Hvor er jeg glad for at du har skrevet ind. Jeg tror nemlig, at der er rigtig mange andre piger, der kan spejle sig selv i dine tanker om at være lidt vild med en kendt fodboldspiller eller andre, som man egentlig ikke rigtig kender. Så husk, at du er ikke alene om at have de følelser <3
Ud fra dit brev lyder det til, at du har et lille crush på den semikendte fodboldspiller? Det er helt naturligt at få det sådan, hvis man ser en, som man synes er fx flot eller ser sød ud. Synes du måske, at han er lidt flottere end de fleste? Det er i hvert fald helt naturligt, at du tænker meget på ham og måske begynder at fantasere lidt om ham. Det er vi mange, der har prøvet! Også selvom det er en man ikke kender eller kun har mødt få gange. Jeg er sikker på, at dine veninder også kender den følelse. Har du talt med dem om det?
Det er altid spændende at have et crush, men det kan også være meget nervepirrende. Du beskriver også, at du får et sug i maven, når du ser han følger andre piger på instagram og at du bliver ked af det hvis han ligger billeder op af andre piger. Det lyder til at du bliver lidt jaloux? Det kan jeg i hvert fald godt forstå, hvis du gør, for det er helt naturligt! Jeg tænker, at følelsen opstår, fordi du gerne ville have, at det er dig han følger og ligger billeder op af. Det kan jeg virkelig godt forstå! <3
Jeg forstår godt, at det er en vanskelig situation for dig - især fordi han er lidt kendt. Det kan gøre det lidt sværere at skabe kontakt, men det er jo ikke umuligt. Vil du gerne lave et move? For så synes jeg du skal gå efter det og prøve at skrive til ham! Hvis ikke, så vil jeg berolige dig med, at et crush ofte går over helt af sig selv med tiden. Uanset hvad du gør, så hepper jeg på dig og det hele skal nok gå. Du er mega sej! <3
Jeg håber du kunne bruge mit svar. Hvis du gerne vil skrive mere om din situation er du velkommen til at skrive ind til vores chatrådgivning <3
Kæmpe GirlTalk-krammer fra Sara <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Normalt synes jeg egentlig, at jeg ser rimelig pæn ud forneden
-
Det gjorde mig mega glad, fordi jeg er ikke lige drengenes største crush, men nu begynder jeg lidt at mistænke, at de bare lyver for at gøre grin af mig
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham