Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
I, 12 år
04. november 2024

Jeg har lyst til at lægge makeup, men hvordan taler jeg med mine forældre om det?

Hej brevkasse
Først og fremmest tusind tak fordi i laver det her det gør virkelig meget nemmere for mig at jeg kan skrive ind og læse breve.

Men jeg har brug for hjælp til et spørgsmål, jeg ved ikke om det er et dumt spørgsmål. Men jeg er begyndt godt at kunne lide at lægge lidt makeup og har også lyst til at bruge lidt men hvordan taler jeg med mine forældre om det.

Håber i kan hjælpe mig og igen tak for at have lavet den her fantastiske brevkasse❤️

Kh i

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære I

Tusind tak for dit brev, jeg er så glad for at du føler du kan bruge brevkassen 💕 Ingen spørgsmål er dumme, og dit er meget velkommen her.  

Det er altid forskelligt hvornår man begynder, eller om man begynder, at gå op i makeup. Det er en sjov måde at være kreativ på og eksperimentere med forskellige farver og looks 💕 Jeg synes, at det er super fedt, at det er noget der interesserer dig. Mange har det jo som en hobby, eller laver kreative videoer med makeup. 

Hvis det var mig der skulle tale med mine forældre, om mit ønske om at gå med makeup, så ville jeg sætte dem ned sammen. Jeg ville fortælle min interesse inden for makeup, og hvorfor jeg synes det er fedt. Nogle gange kan forældre blive lidt "bange" når deres datter gerne vil begynde at gå med makeup, fordi for dem kan de føle deres lille pige er ved at blive stor. Derfor kan det være en god ide at have en god snak, hvor du kan forklare netop hvorfor du synes du har lyst til at bruge det 💕 

Jeg tror måske også, at jeg inden samtalen ville tænke over, om der kunne være en form for kompromis eller aftale, som man kunne lave med sine forældre om makeuppen. Altså om man eksempelvis kunne aftale, at man ikke må have makeup på i skolen, men at man gerne må have det på i weekenderne eller når man er sammen med veninder efter skole. Makeup kan man jo ikke ligefrem skjule, så det er bedre, at man bare er ærlig, end at man prøver at gemme sig med det. Så kæmpe krammer til dig over, at du gerne vil tage snakken med dine forældre. Det kan være lidt svært at have sådan en samtale, men jeg tror det kunne være rigtig godt 💕

Held og lykke!
Knus Julie 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1338 Resultater