Kære den lidt forvirrede pige,

Tak for din ærlighed – det kræver mod at række ud, og det er helt naturligt at have brug for sparring, når følelserne er så blandede. Jeg kan godt forstå, at du er i en svær situation – det er så naturligt at være splittet, når hjertet ønsker én ting, og fornuften noget andet. Det er helt okay, at du stadig håber, og det er helt normalt, at han fylder i dine tanker, når du har de følelser som du har. Men det er også forståeligt, at det gør ondt, når han ikke har det på samme måde og i fortsat bare er venner.

En mulighed kunne være at tage en lille pause i jeres kontakt eller skrue lidt ned for jeres samvær i perioder. Det betyder ikke, at du skal opgive venskabet, men lidt afstand kan nogle gange hjælpe med at få ro i hovedet og skabe plads til dig selv. Samtidig kan du prøve at fokusere på nogle ting, der giver dig energi og glæde – måske noget kreativt, en ny hobby eller aktiviteter med andre venner. Det kan hjælpe med at skabe nye minder og oplevelser uden for jeres relation.

Hvis du føler dig tryg ved det, kunne du også overveje at tage en ærlig snak med ham. Ikke nødvendigvis om dine følelser, men bare nævne, at du synes, det kan være lidt svært, men at du stadig gerne vil bevare jeres venskab. Hvis han kender din situation, kan det måske gøre det lettere for dig at tage den plads, du har brug for, uden at frygte at miste ham.

Selvom det lige nu kan føles svært at tænke på andre relationer, kunne du prøve at åbne dig lidt op for at lære andre på højskolen bedre at kende. Ikke fordi du skal glemme ham med det samme, men nogle gange kan nye bekendtskaber hjælpe til, at følelserne begynder at lette.

Det er helt okay, at det fylder så meget – følelser tager den tid, de tager, og der er intet forkert i at tage det i dit eget tempo. Du er bestemt ikke alene om at have det sådan. Uanset hvad så husk at du fortjener at have det godt, og at tiden vil hjælpe dig med at finde klarhed. Jeg er helt sikker på at du nok skal finde ud af det<3

Knus,

Laura