Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Josephine, 20 år
12. november 2024

Jeg synes virkelig, at det hele er en træls situation, for jeg vil ham så gerne, at det gør helt ondt indeni at tænke, at det nok aldrig kommer til at ske

Hej GirlTalk,
Jeg hader virkelig at skulle spørge om råd, men kan mærke jeg ikke kan være i mine egne tanker mere.

Jeg har et godt øje til min gode kammerat, og det ved han godt - eller jeg har i hvert fald sagt det til ham for noget tid siden. Han havde det ikke på samme måde, hvilket er helt fair. Vi er fortsat venner og har det samme venskab som før, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
Jeg har selvfølgelig stadigvæk et lille håb at der sker noget en dag, selvom jeg godt ved at der nok ikke gør, inderst inde.
Jeg synes virkelig det hele er en træls situtation, for jeg vil ham så gerne, at det gør helt ondt indeni at tænke at det nok aldrig kommer til at ske.

Han fylder meget i mine tanker til hver dag, nogle perioder mere end andre. Jeg føler mig bare så dum over at jeg ikke kan komme videre og blive vild med en ny - det vil gøre det hele så meget nemmere. Det er ikke fordi der ikke er nogle søde og interessante fyre på højskolen, men det er bare ikke ham.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, på den ene side har jeg lyst til at trække mig lidt i vores venskab, men på den anden side har jeg virkelig heller ikke lyst til det, for vil jo ikke miste ham som ven.

Knus den lidt forvirret pige

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære den lidt forvirrede pige,

Tak for din ærlighed – det kræver mod at række ud, og det er helt naturligt at have brug for sparring, når følelserne er så blandede. Jeg kan godt forstå, at du er i en svær situation – det er så naturligt at være splittet, når hjertet ønsker én ting, og fornuften noget andet. Det er helt okay, at du stadig håber, og det er helt normalt, at han fylder i dine tanker, når du har de følelser som du har. Men det er også forståeligt, at det gør ondt, når han ikke har det på samme måde og i fortsat bare er venner.

En mulighed kunne være at tage en lille pause i jeres kontakt eller skrue lidt ned for jeres samvær i perioder. Det betyder ikke, at du skal opgive venskabet, men lidt afstand kan nogle gange hjælpe med at få ro i hovedet og skabe plads til dig selv. Samtidig kan du prøve at fokusere på nogle ting, der giver dig energi og glæde – måske noget kreativt, en ny hobby eller aktiviteter med andre venner. Det kan hjælpe med at skabe nye minder og oplevelser uden for jeres relation.

Hvis du føler dig tryg ved det, kunne du også overveje at tage en ærlig snak med ham. Ikke nødvendigvis om dine følelser, men bare nævne, at du synes, det kan være lidt svært, men at du stadig gerne vil bevare jeres venskab. Hvis han kender din situation, kan det måske gøre det lettere for dig at tage den plads, du har brug for, uden at frygte at miste ham.

Selvom det lige nu kan føles svært at tænke på andre relationer, kunne du prøve at åbne dig lidt op for at lære andre på højskolen bedre at kende. Ikke fordi du skal glemme ham med det samme, men nogle gange kan nye bekendtskaber hjælpe til, at følelserne begynder at lette.

Det er helt okay, at det fylder så meget – følelser tager den tid, de tager, og der er intet forkert i at tage det i dit eget tempo. Du er bestemt ikke alene om at have det sådan. Uanset hvad så husk at du fortjener at have det godt, og at tiden vil hjælpe dig med at finde klarhed. Jeg er helt sikker på at du nok skal finde ud af det<3

Knus,

Laura

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1338 Resultater