Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Pauline, 13 år
01. november 2024

Jeg skrev til en dreng, og nu driller de andre mig

Hej Ps. Er på leger . så jeg har haft såååå dog lige samvittighed over noget jeg havet skrivet.til den her dring og spurte om han var kærester med den her pige .det bliver lidt drillet med det men jeg fik det dog ligt så jeg sagde jeg det. til den her pige fordi at jeg troede at hun godt viste det . For det had min venden sagte. men det vist hun ikke og nu er hun sur på mig og jeg ved ikke vad jeg skal gøre. Og jeg for det var dog liget og dorliger

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Pauline <3 

Tusinde tak for at skrive ind til os. Jeg er sikker på, at andre piger kan forstå din situation og har prøvet noget af det samme før. Du er ikke alene om at have det sådan <3  

Det kan virkelig være svært at navigere i venskaber og følelser i din alder, og det, du oplever, er helt normalt. Det er forståeligt, at du føler dig dårligt tilpas over situationen med pigen og drengen. Mange unge har nok oplevet lignende situationer, hvor misforståelser kan føre til drillerier og konflikter. <3 

Det er vigtigt at huske, at vi alle laver fejl, især når vi prøver at forstå vores følelser og andres. Du havde ikke til hensigt at såre nogen, og det synes jeg er vigtigt, at du husker på. Det er en del af at lære om kommunikation og venskaber. Hvis du har mulighed for det, kan det være en god idé at tale med pigen og forklare, hvad der skete, men måske vente lidt, inden du gør det. Du kan fortælle hende, at du troede, hun vidste det, og at du ikke mente at være sårende. En ærlig samtale kan ofte hjælpe med at rydde op i misforståelser og måske kan det hjælpe dig med at få det bedre over situationen <3  Jeg synes egentlig også, at det er okay, at spørge om en dreng er kærester med en pige over sms, men måske kan du næste gang spørge pigen, først? <3 

Det kan også være en god idé at tage en pause og give det lidt tid. Folk reagerer forskelligt, og nogle gange har folk brug for tid til at tænke over tingene. Måske vil hun føle sig bedre tilpas efter lidt tid, og så kan I tale om det igen. Jeg synes også, at din dårlige samvittighed viser, at du virkelig tænker over situationen og bekymrer dig om de andre involverede. Jeg kan mærke, at du er et meget empatisk menneske. Det er dog vigtigt at huske, at du også skal være glad. Jeg tænker, at selvom det er svært lige nu, så skal det hele nok blive godt igen <3

Hvis du har brug for det, så træk dig lidt tilbage og gør noget, som gør DIG glad. Det kan være hvad som helst. Træk energien hjem til dig selv igen, og ved at tænke på ting, som gør dig glad, kan det være, at du ikke tænker så meget over den situation med pigen og drengen. Du fortjener at have det godt, og alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv begå fejl, så op på hesten igen <3 

Husk, at det er helt okay at lave fejl – det er en del af at vokse op og lære. Du er ikke alene i denne situation, og mange har været i lignende situationer. Det vil sandsynligvis hele sig over tid, og du vil komme igennem det. Pas godt på dig selv, og husk, at det hele nok skal gå <3  Hvis du har brug for at snakke mere om det, så er du ALTID velkommen til at skrive ind til Girltalks chatrådgivning.

Jeg sender dig en masse girlpower og styrke, 

Stort kram 

Trine Johanne <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1338 Resultater