Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Serena , 14 år
01. november 2024

Han er vild med mig, men jeg er ikke interesseret

Hey girltalk.

Så jeg har et lille problem (faktisk et ret stort et).

Der er den her dreng der godt kan lide mig og gerne vil havde noget med mig, men jeg vil ikke have noget med ham. Han har gentagende gange spurgt mig om vi ikke har noget eller har haft noget. Jeg har ikke lyst til at være ond så jeg siger bare noget i retningen ad "joo", "lidt" eller " det kan man godt sige".

Jeg kan simpelhen ikke slippe af med ham, og jeg føler at det er sådan lidt pinligt at sige til ham "jeg vil bare helst være venner" fordi hvis han så siger sådan noget i retning af "jaja men det vil jeg ogs, vi har jo ikke noget" jeg ville syntes at det ville være SÅ pinligt!!!!
Han sender hjerter og er meget påtrængene.

Alt det han siger til mig om at "vi har\/havde noget" vil han ikke have at jeg siger videre, og det gør jeg selfølgelig fordi det er det man har veninder for. Jeg har bare et andet lille problem, min veninde har nemlig sagt det videre til en af hendes veninder som går i klasse med ham og nu er jeg bange for om hun siger det videre til ham, og han så finder ud af at jeg har sagt det videre.
Det var de første problemer.

Mit tredje problem er at jeg kan kan lide en af hans venner som jeg også har været venner med i ca 4 år og ham jeg "har haft noget med" og ham der min ven snakker med hinanden og så er jeg bange for om han siger til min ven at ham og jeg har haft noget. Grunden til at jeg er bange for det er fordi jeg har brokket mig over "ham jeg har haft noget med" til ham min ven.
Nårh men sorry for alle min 4 problemer
kh Mig

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Serena<3 

Tak for dit fine brev, jeg er sikker på at du ikke er alene med de følelser og bekymringer du har! Jeg skal forsøge at svare så godt som muligt<3 

Først og fremmest lyder det anstrengende for dig at skulle lyve over for ham om, hvordan du har det. Så selvom det kan være vildt grænseoverskridende, så tænker jeg klart det bedste ville være at få "afsluttet" det, han måske tror I har sammen. Hvis det føles skræmmende at skulle afslutte det, fordi du frygter, at han vil spille smart, behøver du måske ikke nødvendigvis at skrive det direkte til ham. Du kan prøve nogle andre ting først. En idé kunne være at give ham mindre opmærksomhed. Det kunne være at svare lidt mindre, lade være med at sende hjerter tilbage, eller i stedet for at svare "ja, lidt" eller "det kan man godt sige," når han spørger, om I har noget, kunne du skrive "det ved jeg ikke helt" eller noget andet, der viser, at du ikke føler, I har noget – uden at du behøver sige det direkte <3 

Det er aldrig rart at sige til andre, at man ikke føler det samme, og man kan ikke forudsige hvordan det bliver modtaget. Så længe man siger det på en ordentlig og respektfuld måde, så har man sit på det rene<3 Hvis han reagerer ved at spille smart og forsøge at få dig til at se dum ud, så tænker jeg kun, at det er fordi han går lidt i forsvar, og måske inderst inde er lidt ked af det over den "afvisning" du giver ham. Så her skal du huske, at det intet har med dig at gøre og på ingen måde er pinligt. Prøv i stedet at se det som en reaktion på, at han måske er lidt såret<3

Måske kunne du også prøve at forestille dig, hvordan det ville være at være i hans situation. Personligt ville jeg sætte pris på en ærlig afklaring af en relation frem for at gå rundt og tro, at jeg havde noget med en person, som ikke føler det samme. Så jeg synes, at du gør ham en tjeneste ved at være ærlig<3 

I forhold til ham du er lidt vild med, så tænker jeg også det bedste ville være, at få en afslutning på det du har kørende med hans ven, så du kan fokusere på ham du gerne vil<3 Det kan jo være, at han også synes, at du er sød, men måske ikke tør tage initiativ grundet tvivlen omkring din relation med hans ven<3 

Jeg er sikker på, at du nok skal finde ud af det hele<3 Uanset hvad, er du altid velkommen til at skrive ind til Girltalks rådgivning hvis der er mere du vil skrive om! 

Knus Emilie<3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1338 Resultater