Hej Sonja 

Tusind tusind tak for dit fine og ærlige brev og tak for at dele dine tanker herinde i GirlTalk!<3 Det er så stærkt, at du kommer ud med dine tanker, selvom du ikke ved, hvor du vil hen med dem - det er bare så vigtigt, at du ikke går alene med de tanker <3 <3 

Det første skridt har du allerede taget - at du rækker ud! Jeg vil også gerne starte med at fremhæve, hvor sejt jeg synes det er, at du har fået hjælp med OCD'en og nemmere kan håndtere det nu! Vildt stærkt af dig! Selvskade - og spiseforstyrrelsesmønsteret kan være rigtig rigtig svært at komme ud af, især når det er noget, der har fyldt for dig over en længere periode. Jeg synes virkelig det er sejt af dig, at du har alle de refleksioner om det som du har: at du godt ved, at du må ændre dit tankemønster men, at du har svært ved at komme videre nu før, at du har handlet på tankerne.

Jeg bliver nysgerrig på, om der er noget særligt lige nu, der fylder for dig, siden du har svært ved at slippe tankerne, trangen til at tabe dig og siden, at selvskaden er blusset op igen? For mange med spiseforstyrrelser og selvskade kan det ofte handle om at genvinde en form for kontrol. Mon det også er sådan for dig, og er der noget særligt, der gør, at du oplever de tanker for tiden? <3 <3

I forhold til det du skriver med om, hvornår du vil finde et vægttab tilfredsstillende, så hvis nu vi skulle forestille os, at spiseforstyrrelsen er en person, så bliver den aldrig tilfreds i forhold til vægttabet og nok er aldrig nok. For som du også selv skriver, så kan det nemlig blive en måde at erstatte den oprindelige selvskade på, og det kan ende i en rigtig dårlig cirkel. Når jeg læser dit brev, kan jeg mærke, at DU stadig også har kontrollen over spiseforstyrrelsen og selvskaden, og det er så stærkt!! Spiseforstyrrelsestanker er stædige og kan forsikre dig om, at hvis du taber dig, så bliver alt ting godt. MEN spiseforstyrrelsen har ikke ret, og du må være ligeså stædig som den og kæmpe hårdt imod, fordi det er DIG som har ret og du er værdifuld - også uden et vægttab, for du er lige som du skal være <3 

Jeg kom også til at tænke på, om du har nogen i din omgangskreds som du har mod på at dele dine tanker og følelser med, lige så fint som du har delt dem med mig? Det er nemlig mega hårdt arbejde at kæmpe mod spiseforstyrrelses - og selvskade-tanker og man kan have brug for nogle at kæmpe sammen med. Selvom det måske føles skræmmende at sige det højt, og måske spiseforstyrrelsen fortæller dig, at det er en dårlig ide, så er det bare rigtig vigtigt ikke at gå med tankerne alene <3 Jeg ønsker alt det bedste for dig i fremtiden, og du skal vide at du altid er velkommen til at skrive herind igen eller kontakte vores rådgivning, lige gyldigt hvad du har på hjerte <3 

De største knuser fra
Simone