Kære anonyme pige 💕

Tak for dit brev og for at du rækker ud! Jeg har anonymiseret dit brev lidt, så jeg håber, at det er okay, at det ligger på hjemmesiden. Jeg tror nemlig, at der er rigtig mange piger derude, som står i præcis samme situation som dig og som også kan spejle sig meget i det, som du fortæller. Det kan måske give andre piger en følelse af ikke at være alene i deres udfordringer, og måske de også kan få nogle gode råd fra mit brev til dig. Det håber jeg i hvert fald, at du kan ❤️

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes, at det er virkelig sejt, at du tænker så meget på din veninde og på at hun har det godt. Jeg kan godt forstå, at du står i en svær situation lige nu, og det er helt naturligt at føle sig splittet mellem at ville hjælpe hende, men samtidig gerne ville være en del af fællesskabet i klassen.

Det lyder til, at din veninde går igennem en rigtig hård tid, og det kan være super svært for hende at finde rundt i alt det, der foregår både i skolen og indeni hende selv. Når hun trækker sig fra fællesskabet og samtidig slås med at have det dårligt med sig selv og sin krop, så tror jeg, at det er helt rigtigt set af dig, at der er noget galt, og at din veninde har det meget svært. Det er virkelig vigtigt, at hun ikke står alene med de her følelser, og du gør allerede en kæmpe forskel bare ved at være der for hende og lytte. Det er noget, hun helt sikkert sætter pris på - også selvom det kan være svært for dig at stå midt i ❤️

For det er så vigtigt, at du også passer på dig selv i alt det her. Du har selv lige skiftet skole og er ved at finde din plads i klassen, og det er vigtigt, at du også føler dig tryg og har det godt. Du kan ikke bære alting på dine skuldre alene, selvom jeg kan mærke, at du virkelig gerne vil hjælpe din veninde ❤️ Ud fra dit brev så lyder det til, at du føler dig splittet mellem fællesskabet i klassen og din veninde. Samtidig er det også svært at vide, hvad man skal gøre, når hun eksempelvis bagtaler andre eller bryder sammen i klassen. 

Jeg kan også godt forstå, at det er svært for dig at være delt mellem fællesskabet i klassen og din veninde, som har det svært. Du er lige kommet ind i et nyt fællesskab og vil gerne være en del af det. Det er helt naturligt - særligt efter skoleskifte. Samtidig føler du et ansvar for at støtte din veninde, som har brug for dig, og det kan gøre det svært at finde balancen. En ting du kan overveje, er at prøve at finde tid til begge dele, så du kan være der for din veninde uden at miste kontakten med de andre i klassen. Du kan måske foreslå, at I laver noget sammen som gruppe en gang imellem, så hun kan få følelsen af at være en del af fællesskabet, uden at du behøver at vælge imellem dem og hende.

Det er så vigtigt, at du passer på dig selv! Måske kunne du tale åbent med din veninde om, hvordan du føler det? Du kan forklare hende, at du holder rigtig meget af hende og vil være der for hende, men at du også har brug for at være en del af fællesskabet, så du ikke selv føler dig uden for. Det kan hjælpe med at sætte nogle sunde grænser, så du ikke står alene med alting ❤️

I forhold til bagtaleriet så er jeg lidt nysgerrig på, hvordan du selv reagere, når hun begynder at tale om andre, eller andre begynder at tale om hende? Jeg kan nemlig huske, at jeg engang havde en veninde, som gjorde det samme, men når hun først begyndte at snakke om andre, så snakkede jeg med eller lyttede på det, fordi jeg ikke helt vidste, hvad jeg ellers skulle gøre. Men jeg synes selv, at det var rigtig ubehageligt, så jeg stoppede faktisk med at deltage i bagtaleriet. Så jeg stoppede simpelthen med at snakke og lytte, når det var omkring andre. Og så fortalte jeg min veninde, at det synes jeg ikke, at vi kunne tale om, fordi vi jo kun kender den sandhed, som vi fik vist eller fortalt. Lige så stille kunne min veninde mærke, at jeg ikke havde lyst til at bagtale andre helt uden, at jeg havde behøvet at sige det direkte til hende. Hvordan tror du, at din veninde ville reagere, hvis du gør det samme? At bagtale andre er ikke i orden, men jeg tror heller ikke, at din veninde eller de andre i klassen bevidst tænker over, at de ofte gør det. Måske det for din veninde egentlig handle om, at hun føler sig presset og prøver at finde en måde at beskytte sig selv på. Det behøves dog ikke være ved at tale grimt om andre! 

Du fortæller også, at du er bekymret for, at din veninde er ved at udvikle en depression, og det er rigtig vigtigt, at hun får noget hjælp, hvis det er det, hun har brug for. Måske kunne du nævne for hende, at det er okay at søge hjælp, og at der er mange, der har det på den måde, men at det ikke betyder, at man skal klare det alene ❤️ Jeg kan virkelig læse ud fra dit brev, at du har meget omsorg for din veninde, så jeg har også lyst til at spørge dig, om du kan se nogle veje eller noget du kan gøre for at hjælpe hende? Ville du eksempelvis kunne snakke med hendes forældre, jeres lærer eller bare dine egne forældre for at dele dine bekymringer med dem? Og hvad tror du så, at der kunne ske, hvis du gjorde det? Du fortæller netop, at din veninde har snakket med sine forældre om det, men at de ikke forstår hende. Det er måske, fordi din veninde ikke helt kan fortælle det til sine forældre, så de forstår det, men der kan du måske hjælpe hende ❤️

Det behøves ikke være igennem, at du snakker med hendes forældre, men det kan måske også være ved, at du hjælper din veninde med at skrive et brev, som hun selv kan give til sine forældre. I brevet kan pigen fortælle om, hvordan hun har det, og måske hun også kan skrive nogle af de samme ting, så du har skrevet i din Pigetanker. Eksempelvis at hun bryder sammen og at hendes veninder - altså dig - er meget bekymrede for hende ❤️

Husk, du gør allerede rigtig meget ved at være en god ven og være der for hende. Det er helt i orden også at have brug for støtte til selv at håndtere situationen – måske en snak med en lærer, dine forældre eller os her hos GirlTalk ❤️ Pas godt på dig selv, og husk, du er en fantastisk ven!

Alt held og lykke til dig! Knus og kram fra Katrine