Kan jeg gøre noget for at blive bedre til at være mere ligeglad med, hvad de siger om mig?
Hej, Jeg er rigtig gode venner med en dreng fra min klasse, og vi er virkelig glade for hinanden. Vi snakker meget sammen henne i skolen, men vi facetimer også meget sammen. I perioder har han ringet hver dag, ellers flere gange ugen. Men efter vi startede i skole efter ferien er der begyndt at gå længere og længere mellem vores opkald. Vi snakker stadig meget sammen i skolen, men hver gang drengene fra vores klasse kommer i nærheden, lader han som om vi ikke rigtigt er venner. Efter en uge hvor han havde trukket sig mere og mere, ringede jeg til ham. Jeg spurgte om der var noget galt? Han sagde undskyld og begyndte at forklare. Han fortalte, ret genert, at han have prøvet at få drengene til at slappe lidt af. De har altid drillet os, og sagt at vi er kærester, men jeg så det bare som venskabeligt drilleri mellem ham og han venner. Han fortalte at det jo også er meget uskyldigt når jeg også er der, men at det var meget ubehaligt når de var alene. Først forstod jeg ikke hvad han mente. Hvad kunne det være der var SÅ ubehaligt? Han forklarede videre: "De... snakker ligesom om dig på en helt forkert måde... Jeg kan virkelig ik lide det. De snakker ligesom... om din krop, altså øh... Ikke noget dårligt, men det er ligesom bare... mærkeligt."
Lad os bare sige at jeg blev en lille smule overrasket. Jeg har ligesom aldrig tænkt på drengene fra min klasse på den måde. Mange af den er ret umodne og det var nok bare ikke faldet mig ind at de tog sig af hvordan min krop ser ud.
Så nu er mit spørgsmål:
Tænker i at der er noget mig og min ven kan gøre for at få dem til og slappe af? Eller skal vi bare ignorere dem, selvom vi syntes det er ubehaligt? Jeg er også begyndt at tænke på hvor nedringede mine bluser er, da jeg har ret store bryster. Kan jeg gøre noget for at blive bedre til at være mere ligeglad med hvad de siger om mig?
Kh pigen med de mange spørgsmål
GirlTalks svar
Kære Anna
Tusind tak fordi du har haft lyst til at dele dine tanker med brevkassen. Det er mega sejt, at du har reflekteret så meget over din situation, og at du har lyst til at skrive her for at få et råd! Der er mange piger, der står i en lignende situation og som kan relatere til dit brev. Husk at du aldrig er alene om dine tanker❤️
Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dine spørgsmål og håber på at kunne hjælpe dig.
Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig et kram for det lyder som en svær situation du befinder dig i. Først og fremmest vil jeg bare sige, hvor godt det venskab du har med drengen lyder. Jeg fornemmer ud fra dit brev, at I er gode til at snakke med hinanden. Det er virkelig vigtigt at have så gode venskaber og at have nogle man føler man kan snakke med alt om. Ud fra dit brev virker det til, at nogle af de drenge du går i klassen med tror I synes, at det er sjovt, når de driller jer med, at I er kærester. Jeg gætter på, at de ikke gør det for at være trælse, men måske fordi de ikke selv har så mange andre venskaber på tværs af køn. De har måske svært ved at forstå jeres venskab. Det er selvfølgelig på ingen måde jeres eller din skyld, at de ikke kan relatere til det. Man kan sagtens have venskaber på tværs af køn. Noget af det vigtigste i et venskab er at man har det godt sammen, og det lyder det til, at dig og din ven har ❤️
Derfor synes jeg også sagtens, at I kan sige noget til dem, hvis I har lyst til det. Det er aldrig rart når nogle driller, og især ikke hvis det gør din ven ubehageligt til mode. I kan enten prøve at snakke med dem sammen eller hver for sig. Her kan I understrege for dem, at I ikke synes, det er okay, at de driller, og at I ikke længere ser det som "sjov drilleri", men at det faktisk er noget I oplever som ubehageligt. Det kan være, at drengene fra jeres klasse ikke har opdaget, at I ikke ser det som "sjov drilleri" og derfor ikke har været opmærksomme på det. Hvis drillerierne dog fortsætter efter, at I har snakket med dem kan du overveje om der er en voksen, du kan snakke med det om? Måske en lærer på din skole eller dine forældre, så i kan have en fælles samtale med dem.
I forhold til dit sidste spørgsmål kan jeg mærke, at jeg får helt ondt i maven på dine vegne. Det burde aldrig være din bekymring om dit tøj er for nedringet, og dermed sender nogle "signaler". Du skal bare gå i det tøj, der gør dig glad, og som du føler dig tilpas i. Hvis du oplever, at der er nogle reaktioner på det, synes jeg godt du må italesætte det, hvis du har lyst til det. Du kan forklare dem, at det er ubehageligt, at de taler om din krop, og at det gør dig utilpas. Det vigtigste når det kommer til ens egen tøjstil er, at du selv synes det tøj du går i er behageligt og flot . Du skal huske på, at du altid er god nok, og det eneste der tæller er din egen mening. Du er god nok lige præcis som du er ❤️
Jeg håber du kan bruge mit svar, og at det måske kan hjælpe dig videre. Ellers er du altid meget velkommen til at skrive til Pigetanker igen eller til at skrive til vores online rådgivning.
Jeg sender alle mine positive tanker herfra.
Knus Clara
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende