Jeg har det bare rigtig dårligt på grund af mine menstruationssmerter
hej brevkasse jeg har det virkelig dårligt altså jeg er sådan sådan kvalme hovedpine bare jeg har det bare rigtig dårligt og har kastet op i par gange og sådan noget på grund af min menstruationssmerter og jeg har brug for hjælp til at finde ud af hvordan jeg kan få det bedre Få som som det lige nu har jeg det bare ikke særlig godt altså jeg har lige Taget to smertestillende det hjælper bare ikke og i går nat kunne jeg slet ikke sove på grund af at jeg havde to mavekramper Så det er ikke så rart
GirlTalks svar
Kære Julie ❤️
Tusinde tak for at skrive til GirlTalk og for at dele med mig. Hvor er det godt, at du skriver ind og passer på dig selv ❤️ Det lyder virkelig ikke rart med de meget stærke menstruationssmerter, opkast og hovedpine. Jeg håber du har fået det bedre! ❤️
En stor del piger oplever at have meget svære smerter tilknyttet deres menstruation, så der er helt sikkert andre, der kan spejle sig i dit brev. Fordi mange andre kan have det på samme måde som sig, så er jeg lidt nysgerrig på, om du har snakket med nogen af dine veninder eller familie om det? Hvis det er noget du oplever, hver gang du har menstruation, så er det måske rart, at dem omkring dig ved, hvordan du har det.
Selvom menstruation er naturligt, og mange piger oplever at have smerter og andre gener, når det er den tid på måneden, så kan det måske hjælpe dig, hvis du snakker med en voksen eller måske din egen læge om, hvordan du har det - især når du slet ikke kan sove. Hvis du gerne vil snakke med din egen læge, så sørg for at få snakket det hele ordentligt igennem, og skriv gerne ned hvilke symptomer du oplever, før du skal ind til lægen, så du får det hele med. Nogle gange så kan man glemme vigtige detaljer når man er hos lægen, hvis man ikke skriver det hele ned. Det kender jeg fra mig selv ❤️
Noget, som du kan gøre nu, og som jeg selv gør, når jeg oplever de der virkelig hårde smerter er, at tage en varmepude eller varmedunk og lægge på maven eller ryggen. Det kan hjælpe lidt. I forhold til hovedpine så er det vigtigt at man husker at drikke en hel masse vand, især når man har menstruation. Det er okay at spise smertestillende, så længe man er opmærksom på, hvor mange man spiser og overholder retningslinjerne.
Vejrtrækningsøvelser kan også hjælpe og fjerne fokus lidt fra hovedpinen og kvalmen eller sætte din yndlings serie eller sang på ❤️ Husk at det er okay at være ekstra god ved sig selv, når det er den tid på måneden, og det ikke er meningen at det skal gøre, så ondt, så det er udholdeligt.
Hvis du har brug for at snakke mere om menstruationssmerter eller har flere spørgsmål, så er du mere end velkommen til at skrive ind til vores rådgivning, som har åben hver aften.
Mange Kærlige Hilsner fra
Trine Johanne
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende