Jeg vil jo godt have venner, men de har bare alle sammen ikke været særlig gode venskaber
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
jeg er i en pige gruppe af 5 men jeg har altid følgt mig udenfor. Vi er alle fem blevet sat sammen til projekt uge, jeg kan ikke lide når vi alle bliver sat sammen fordi så følger jeg at jeg altid laver det hele men Anyway, Mig og 3 af mine “veninder” var inde i vores klasse alene og snakkede, en af dem sagde noget om at de ikke forstod hvorfor en af vores andre veninder kunne være så tynd når hun spiser så meget, jeg prøver at forklare st alles kroppe er forskellige og hvordan man ikke kan se fedt på hendes krop( fast metabolism tror jeg det hedder) og så begynder de bare at sige bla bla imens jeg talte og sagde at det jeg talte om var kedeligt, så begynde en af de andre piger at lave sjov at det jeg havde sagt. Jeg gik ud på toilettet uden at sige noget og begynde ag græde der ude. Da jeg så var gået ud af toilet satte jeg mig ved et bord alene ude i gangen, en pige fra min klasse satte sig ved siden af mig og begynde at snakke. Så kom de 3 pige inden fra klassen af og sagde: hvorfor gik du bare?! Hvor jeg så bare blev ved med at sige de skulle gå,(fordi jeg ikke gad at snakke men dem) da de så var i gang at gå væk sagde den ene : ok, men så skal du ikke komme hen og snakke til os, derefter kunne jeg bare høre rasten af dagen at de lavet sjov med det jeg havet sagt og blande også resten af gruppen ind i det.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre fordi jeg vil jo godt havde venner men jeg har prøvet at være venner med mange af de piger i min klasse og de har bare allesammen ikke været særlig gode venskaber.
GirlTalks svar
Kære Maya❤️
Mange tak fordi du har haft lyst til at skrive ind til vores brevkasse og for at dele dine tanker med mig. Hvor er du bare mega sej! Der er en masse piger som står i samme situation som dig, og som igennem dit brev også kan få hjælp. Husk at du aldrig er alene om dine tanker ❤️
Det lyder som en rigtig svær situation du står i lige nu, og jeg får helt ondt i maven over at høre, at du føler dig udenfor. Det er aldrig rart at have oplevelsen af at være udenfor. Især når man oplever, at dem der er ens veninder ikke lytter til, hvad man har på hjertet. Jeg kan godt forstå, at det kan få dig til at føle, at du bliver overset af dem. Det kan godt få en til at føle, at man ikke er god nok som man er, men husk, at det ikke er sådan for du er altid god nok. Det er også rigtig sejt, at du prøver på at forklare, hvorfor jeres fælles veninde ser ud som hun gør. Det er nemlig vigtigt at huske, at alle kroppe kan se forskellige ud præcis som du også selv har forklaret ❤️
At du så oplever, at de ikke anerkender din forklaring er selvfølgelig ubehageligt. Nogle gange kan folk godt komme til at misforstå situationen, og måske har de troet, at det var noget de kunne gøre sjov med. Det kan være derfor de ikke lagt mærke til, hvor meget det har gået dig på. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at du har haft følelsen af, at de har gjort grin med dig, hvilket jeg godt kan forstå, du er blevet ked af. Husk du værdifuld lige præcis som du er ❤️
Dog vil jeg spørge, om du har overvejet muligheden for, at de ikke har opdaget, at du var blevet ked af det før du gik? Det lyder som om, at de blev forvirret over, at du bare gik, så måske de ikke havde opdaget, at det havde gået dig på. Selvom jeg sagtens kan forstå, at du ikke havde lyst til at snakke med dem, da du var blevet ked af det, kan det nogle gange hjælpe at fortælle, hvorfor man har haft behovet for at trække sig.
Du skriver i dit brev at du har prøvet at været venner med mange af pigerne i din klassen, men at det ikke altid har været lige gode venskaber. Måske er der nogen af dem, du kan give en chance til? Folk forandrer sig hele tiden og det kan jo være, at nogle af dem, du ikke følte du havde et godt venskab med første gang måske har forandret sig nu. Det lyder ud fra dit brev som om, at der i hvert fald var en der kom hen til dig, da hun så, at du var ked af det og som trøstede dig. Måske I kunne blive venner?
Ellers kan du overveje om der måske er nogle fra din parallelklasse du synes virker søde? Eller måske en klasselærer eller en anden voksen du føler du kan snakke med det om?
Du kan også altid undersøge vores fællesskab EmpowR hvor piger på din alder mødes og lærer hinanden at kende. Udover det er du også velkommen til at skrive til vores chatrådgivning eller til Pigetanker igen hvis du har flere spørgsmål ❤️
Jeg håber du kan bruge mit svar ❤️
Knus Clara
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende