Vi var en vennegruppe på 5 (inkluderet mig) det var altid så hyggeligt i fritiden og endda skoletiden. Der er en specifik pige som jeg var tættest til i den pige gruppe. Lad os kalde hende D. D og jeg var mega tætte og jeg fortalte hende alt. Der var ingen grænse i mellem os omkring næsten alt. Men et stykke tid før alt kaos skete begyndte hun med at være mere og mere distant. Der er endu end pige som D er tæt til som også er med i gruppen. Hende kalder vi for P. P og D var tætte og de hang måske lidt mere ud end mig og D gjorde. Og jeg var helt cool om det så længe at D var okay. P havde altid prøvet at trække D væk. Hun var jaloux over at vi var tætte og hun gemte det ikke. Hun var ikke kun jaloux over at D var sammen med mig, men også resten af gruppen. Vi talte om det og alle var enige i at P holdte D væk. Men tilbage til da D begyndte at opføre sig underligt. Hun talte altid om en som hun havde noget med som hun kaldte for Mango. Hun snakkede om ham 24\/7. Indtil at P en dag sidder og spørger mig ting om ham og jeg bare er helt forrviert. Det var SLET IKKE de ting som D havde snakket om. Det var en helt anden dreng. D havde løget om den hun havde noget med og hun viste mig bare billeder af drenge hun bare har på snap. Hun løj om mango. Jeg snakket med hende om det og hun nægtet det. -og da jeg forklarede hvad P havde sagt blev hun nervøs og prøvet at ændre sagen. Jeg fortalte hende at hun aldrig skulle føle sig Shamed af mig da jeg jo også fortæller hende alle detaljer om mit liv. Men jeg presset hende aldrig. Senere var det pigernes konf og jeg skrev en lang besked om hvor højt jeg elsker dem og hvor glad jeg er for deres vejne. -jeg skrev også at lige meget hvad jeg siger vil det altid være der for dem, og at jeg elskede dem -det var en giga lang besked. Senere efter deres konf i omring 2 måneder ændrede alt sig. Jeg blev aldrig spurgt til at hænge ud. de lag stories ud som om jeg ikke ville se dem. Vi havde en gruppe, og gruppen var pludselige også Tom. Intet. Jeg skrev til D og hun svaret ofte. Vi snakket om akt muligt som om alt det andet ikke skete. De andre er fuldstændige underlige og var så distant. En af pigerne gav mig sådan blik og det creepede mig ud. Jeg tog 2 skridt tilbage og ikke rigtig klar over hvad jeg har gjordt. Jeg skrev og snakkede med D om hvor ked af jeg var af at de var sådan. Og jeg spurgte altid hvorfor. Hun sagde altid at det var mærkeligt, men det var åbenbart ikke mærkeligt nok til at spørge hvorfor de var sådan i mod mig. Jeg vidste godt at D vidste hvad der foregik, hun valgte bare at holde det for mig. Tiden går og jeg går KÆMPE klager fra mine lære. “Du har været streng og din tone har været for meget” var hvert evig eneste læres replik. At de vælger at gå fra, fint. Men at der bliver sagt så meget til lærerne gør mig så ondt. Det var så fair at de ikke ville være venner længere men deres intention var jo at skade mig. -ikke dem alle me nogen. En uge senere får jeg afvide at det skulle tages fælles med den gruppe i mod mig. De sad og snakket om så meget som om jeg aldrig var der for dem da Ingen var. De ditched mig sådan bare. D sad der som om hun ikke havde sendt mig en godnat jeg elsker dig besked 5 dage siden. Hun snakkede om at det ikke rigtigt ville gå at snakke med mig som klassekammerat og ikke veninde derfor vælger hun ikke at snakke til mig. Jeg kunne virkelig ikke tag det og jeg var ikke i skole i mere end 1 uge. Så skrev jeg en besked, en LANG besked om at jeg var ligeglad med alle andre men D. Jeg fortalte hende hvor meget det gør ondt at hun bare går. Jeg ville jo aldrig hav fundet ud af at vi ikke rigtigt var venner længere hvis læren ikke havde sat os sammen for en snak. Hun svar helt koldt, at hun var ked af det men at hun var nød til at vælge dem end for mig og at hun ikke fortryder det. Jeg kunne ikke sige noget, jeg havde så Lyst til at skrive så meget, sådan hvorfor skulle hun overhovedet vælge? Hvad havde jeg gjordt for at blive valgt? Det var pludseligt 4 mod 1. 4 måneder er gået forbi. Jeg ser hende i øjnene i klassen. Tomt. Intet. Hun er så ligeglad. Og jeg r der bare. De var mine eneste venner i klassen. Nu er jeg sammen med nogen som jeg overhovedet ikke har samme interesser med. Og det føltes så dårligt, for de ved alle at jeg blevet smidt ud fra min gruppe og bare prøver at Stick til nogen andre. En af drengene som jeg er venner med fortalte at D selv havde sagt at hun bare ikke kunne sige nej til de andre. Hun sys ikke alt hvad de sagde passede. Hun var der bare. Og jeg ved bare at det passer. D har altid været dårlig til at sige nej. Men i enden er det hendes valg. Og det gøre så ondt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Vi var venner i 3 år. Uden den gruppe. Jeg kan ikke komme over det selvom at det er 4 måneder siden. Jeg skrev undskyld for alt hvad det havde gjordt dem ondt så at de var klar over at jeg ønskede mere drama. Men til idag høre jeg stadig her og der at de snakker om mig. Hvordan kan jeg kommer over D ? Og er der en måde at få hende tilbage på? Jeg kan se at hun stalker min reposts en gang i mellem.