Men det synes jeg bare ikke er fair, når jeg altid tilbyder at lytte og snakke med ham, når han har det svært og har brug for en snakke med
Hej GirlTalk,
Jeg står lige nu i de situation, at jeg har en meget speciel relation til en dreng på 21 år. Jeg er selv 16 (bliver dog snart 17), men der er jo en fhv. stor aldersforskel, hvilket vi begge (og folk omkring os, især familie) har det meget blandet med. Vi har kendt hinanden siden november 2023 og skrevet sammen hver dag. Henover sommeren og til nu har vi ogs snakket i 1-3 timer sammen næsten dagligt. Så vi kender efterhånden hinanden pænt godt. Desværre bor han i Jylland og jeg bor i Nordsjælland, så det er virkelig langt imellem os. Og nu, hvor vi også begge er startet på uddannelse igen, er det vildt svært at finde tid til at mødes. I al den tid, vi har kendt hinanden, har han kun været hos mig 1 gang og jeg har været hos ham 3 gange. Jeg synes det hårdt, at det skal være så svært at kunne ses med ham. Samtidig har jeg det også lidt ambivalent med det ift. min familie, fordi de ikke er super meget for, jeg mødes med en, der er så meget ældre end mig (4,5 år). De har nok også regnet ud, hvad vi laver, når vi er sammen… For ja, vi har været i seng med hinanden alle de gange, vi har mødtes. Men grunden til, jeg skriver til jer, er fordi, jeg står i et ultimativt dilemma. Vi mødte nemlig hinanden gennem insta i det, der hedder “priv”, som er en slags “fællesskab” for alle, der har det svært mentalt. Derfor har vi det også begge rigtig svært psykisk. Jeg har heldigvis fået det markant bedre, men han lider stadig af en rigtig svær depression og ringer/skriver tit til mig, hvor han er meget langt nede og gerne bare vil have, at jeg fx skyder ham eller spørger om det okay, han tager sit eget liv. Han har nemlig givet ret meget op på livet og føler ikke længere, han kan få mere hjælp til at få det godt igen. Det påvirker mig helt ekstremt og græder tit mig selv i søvn efter sådanne snakke, fordi jeg er bange for at vågne op til, at han har gjort noget dumt, vil cutte kontakten eller i værste fald; har taget sit eget liv. Ift. det med at cutte kontakten, har vi også haft det meget op at vende i den tid, vi har kendt hinanden. For hvis jeg har delt med ham, at jeg fx er kommet til at selvskade eller siger, jeg er lidt træt af det hele, kan han slet ikke tage det og siger, at hvis jeg ikke får det bedre, må vi stoppe kontakten fordi, det er for svært for ham. Men det synes jeg bare ikke er fair, når jeg altid tilbyder at lytte og snakke med ham, når han har det svært og har brug for en snakke med. Også selvom det inderst inde gør mig vildt ked af det at høre de ting. Især når jeg slet ikke kan gøre noget. Så kort sagt: jeg er lidt i et dilemma om hvorvidt, jeg skal cutte ham fra i mit liv, fordi det ikke er sundt for mig at være i eller om jeg skal satse på han får det bedre og være der så meget for ham i mellemtiden som muligt. Jeg elsker ham virkelig og han betyder enormt meget for mig. Jeg tror måske lidt, jeg er forelsket i ham. Derfor kan jeg slet slet ik holde tanken ud om at skulle have ham ud af mit liv… Men han skal bare heller ikke ødelægge mit liv jo :/ Hvad tænker I jeg skal gøre i den her situation? Og undskyld for en meget lang besked :/ Håber det okay <3
GirlTalks svar
Kære Nadia ❤️
Tusind tak fordi du skriver ind til vores brevkasse. Det er først og fremmest virkelig sejt at du skriver ind og har lyst til at dele dine tanker og problemer med os i GirlTalk - Tak for det ❤️
Og du skal slet ikke undskylde for længden af brevet, det er godt du kommer ud med dine tanker og følelser omkring emnet. Det er også skønt at hører, du har det bedre mentalt, end for et år siden. Det er jeg virkelig glad for at høre.
Jeg forstår godt at du er blevet glad for ham, siden I har en så tæt kontakt og kender hinanden så godt som I gør. Når det er sagt, må det også være svært at være i den relation I har, da det lyder til at du prøver at rumme alt hvad han kommer med, men han kan ikke rumme dine svære følelser på samme måde. Dette kan netop ske, da det kan være svært at forholde sig til andres problemer og tanker, hvis man selv har det svært.❤️ Det er virkelig hårdt at være der for nogen, der kæmper så meget, især det når det kommer til at påvirke dig så meget, som du fortæller.
Jeg ved det kan være svært at cutte kontakten med en person, man er tæt med, og jeg vil ikke sige hvad du skal gøre. Dog kan det være en idé at se på hvordan jeres relation kan ændre sig, så den bliver sundere for dig at være i, da det at græde efter at være i kontakt med en person ikke er et tegn på en god og sund relation. Har du eksempelvis delt med ham, hvordan jeres relation får dig til at føle, og at du også synes, at det er svært, at der er så langt imellem jer? Og samtidig også hvor meget hans tanker og følelser fylder og påvirker dig, når han har et svært? Du er der for ham, men du skal også huske at passe på dig selv!
Du skal selvfølgelig tænke over, hvornår og hvordan du deler med ham, hvordan du har det. Både så du ikke føler, at det er svært for dig at dele, men også så han ikke bliver for berørt af det og kan lytte på, hvad du har at fortælle. Som jeg læser det fra dit brev, så er I begge sårede og følsomme mennesker med mange ting, som I hver især kæmper med. Så derfor er det på en eller anden måde jeres fælles opgave at passe på hinanden og ikke ødelægge hinanden mere, hvis det giver mening? Og hvis man ikke kan det, så bliver man nødt til at passe på sig selv først, som jeg også høre dig beskrive lidt i dit brev ❤️
Det kan også være en idé at overveje hvordan jeres fremtid kan se ud? Har I drømme som stemmer overens, eller skal én af jer opgive noget for at I kan have et liv tættere sammen, hvor I ses oftere? I en relation til et andet menneske skal det gerne være sådan at de enten passer ind i det liv du har, eller gør dit liv bedre. Du skal ikke gøre dig selv mindre, for en anden, eller ændre på dig for en anden person, da du altid er god nok.❤️
Jeg vil anbefale dig at sætte nogle grænser i jeres relation, fx som at I skal have lidt mindre kontakt, og at han skal bruge dig mindre til at have de svære snakke. Det betyder ikke at I ikke må snakke om at ting er svære, men blot at det begrænses, så du ikke får det dårligere mentalt. Det kunne være, at I sammen kunne finde nogle andre, som han kunne skrive til, når han har det rigtig svært. På den måde kan han stadig dele, hvordan han har det, men så passer I også sammen mere på dig ❤️
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og endnu en gang tak for dit meget fine brev. Jeg håber på masser af kærlighed og tryghed for jer begge to ❤️ Har du brug for at snakke mere om jeres relation eller hvordan du har det, så skriv ind til os i rådgivningen - hos os er du mere end velkommen!
Knus og kram fra Michelle ❤️
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
-
Alle andre har fået menstruation
-
Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham
-
"Lige begyndt at onanere, og jeg blødte efter jeg eksperimenterede i badet"
-
Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser
-
Jeg er usikker på, om jeg er nok, og jeg kan ikke klar det mere
-
Min veninde bliver ved med at sige, at hun har retten til at skrive med ham
-
Jeg føler mig skyldig over mine følelser, men jeg vil heller ikke fravælge min egen trivsel og gemme dem helt væk
-
Jeg kan ikke tænke på andet end mad 24/7, og min hjerne er på overarbejde
-
Jeg ved godt, at det lyder ondt, men hun har altså virkelig dårlig ånde. Skal vi fortælle hende det?
-
Jeg tænker hele tiden på en dreng, men jeg ved ikke, om han har det på samme måde
-
En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende