Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
A, 15 år
1. februar 2026

Jeg er startet på efterskole, men jeg kan slet ikke lide at være her, men det er pinligt at stoppe

Hej girltalk

Lige nu er jeg på efterskole, men jeg hader det virkelig og fortryder at jeg ikke bare tog en normal 10. klasse. Jeg har kun været her i to uger og nu mandag som er dagen hvor jeg skriver.

Jeg har tårer i øjnene hele tiden og kan ikke overskue den næste dag. Jeg synes at 5 dage er alt for lang tid at være her i af gangen og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for vil virkelig godt give det tid. Kan bare ikke klare at give det tid.

Jeg har været hjemme begge weekender indtil videre og jeg tager også hjem her i weekenden. Jeg tror det er noget hjemve, for jeg græder hver gang jeg tænker på at jeg skal hjem. Har aldrig haft det sådan her før.

Har snakket med min kontaktlære, men det eneste han siger er bare at jeg skal sige det til min lejlighed (vi er 10 piger der bor i samme hus, jeg bor på værelse med en) men jeg føler mig bare ikke tryg til at fortælle dem det, for er ikke sikker på hvorfor jeg græder og vil ikke være den person man altid skal tage hensyn til. De er ret dømmende og har kommet med nogle kommentarer til andre der har haft det lidt hårdt herovre. Altså jeg er kommet tættere på dem i løbet af ugerne, men alligevel ikke så tætte som de andre er. Jeg tror heller ikke helt min roomie gider mig, hvilket jeg synes er okay, bare lidt ærgeligt.

Har snakket med mine forældre om det og har grædt hele weekenden bare af tanken om at skulle tilbage. Mine forældre har snakket med en 10. klasse og de siger at man skal få lagt en "plan" for hvad der skal ske. Så jeg har fået muligheden for at stopep og starte i 10. men jeg er virkelig ikke sikker, for vil virkelig godt stoppe her og kan ikke se mig selv gå her i længere tid. Men vil virkelig også have det her til at lykkedes. Synes det er pinligt at stoppe både pga min familie, men også pga pigerne i min lejlighed. Og pga der kun er gået næsten 3 uger.
Jeg synes bare det har været så træls, føler mig helt alene har selfølgelig snakket med nogle, føler bare at ingen vil mig og tror det vil blive bedre at komme på 10. for mig pga så kan jeg komme hjem og få en pause.

I min klasse føler jeg mig som den der mærkelige stille pige. Jeg føler at de andre piger har fået et godt fællesskab og jeg prøver at gå hen og stille mig med dem, de åbner bare ikke op for mig. Altså de snakker med mig, de starter bare ikke samtaler med mig eller putter mere på samtalerne. Vi har også snakket om og skifte klasse.

Uanset hvad føler jeg ikke jeg har givet det nok tid. kan bare ikke klare meget længere tid sådan her. synes 5 dage er alt alt alt for lang tid at være her ad gangen.

Ved ikke om jeg burde stoppe. synes det er pinligt, men vil ikke ødelægge mig eller mine forældre ved at blive her.

Det er slet ikke fordi der ikke har været noget godt herhenne. synes vi har oplevet en masse sjove ting, jeg føler bare jeg skal kaste op og græde hele tiden så det ødelægger det lidt.

Hilsen pigen A, håber virkelig i kan hjælpe for er så i tvivl om jeg skal tage på 10 istedet!! :)

GirlTalks svar

Kære søde dig, 

hvor er det et så fint og ærligt brev du har skrevet <3 Hvor er du god til at sætte ord på på dine tanker og behov <3 

Der er super super mange som har lige så konflikterende tanker omkring efterskole. Det at gå på efterskole er virkelig ikke for alle. Og ret mange finder først ud af det, når de starter der. Og sådan er det jo bare <3 Og hvis man giver det et skud, og prøver, ved du hvad; så kan man simpelthen ikke forlange mere <3 

Og at give det et forsøg, det lyder det til, at du har gjort. Du har prøvet. Du har overlevet. Og nu siger din krop og hjerne stop. Og så er det okay, at sige, efterskolen er bare ikke sted for mig. Det gør dig ikke mærkelig eller som en der har givet op. Du har valgt noget andet til. Det gør alle. Så det må du også gerne <3 Du er god nok, selvom du stopper <3 

Jeg kan godt forstå din tankegang i, at det er pinligt at stoppe, for hvad vil de andre ikke tænke? Men som du også skriver, så vil du heller ikke ødelægge dig selv ved at blive. Og er det egentlig ikke vigtigere, at du har dig selv med - end at nogle mennesker du ikke skal se igen, har tænkt at det var mærkeligt at du stoppede? Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, det du har skrevet med, at du ikke tryg ved dem - så er deres mening overhovedet vigtig for at skulle afgøre sådan nogle ting? Der er et ordsprog der lyder noget a la, 'hvis man ikke vil gå til dem for at få råd, vil man så egentlig have deres mening om andre ting'. Det kan være, at det egentlig passer meget godt ind i din situation <3 

Jeg vil så gerne sige, hvor glad jeg er for, at du har snakket med dine forældre omkring situationen <3 For gud hvor kan det være svært at være ærlig og sårbar, omkring sådanne ting. Så det er mega sejt og modigt af dig, at du har haft den samtale <3 

Jeg håber, at du finder en løsning. Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du godt ved, hvad du gerne vil. Du skal bare trække vejret en ekstra gang og så tage springet <3 Og det ved jeg, at du kan. For du har jo allerede gjort det en gang før <3 

De største hep og kram, Girltalk <33

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre