Hej Amalie!
Tak for at skrive ind og dele ud af dine tanker, det er fedt!
Du kommer med et dilemma, som jeg tror mange piger/kvinder har stået i. Mig selv inkluderet!
Jeg genkender følelsen af at være ung og nervøs ved det første kys. Der ryger mange tanker igennem hovedet på én, og som du selv skriver: ”Hvad hvis det bliver akavet?”
Det kan være svært at svare på, når jeg ikke kender baggrundshistorien for, hvor længe I har ses, hvilke snakke I har haft eller hvordan du mærker kemien være fra hans side.
Du skriver bl.a. at han er meget gammeldags. Der er flere måder, jeg kan tolke det på, så jeg har lyst til at fokusere på, at du opfatter det som at være respektfuld og tilbageholdende.
Jeg synes det er sødt af dig, at du er nervøs for at tage skridtet, men i min optik er der intet at være bange for, hvis han netop kun holder tilbage for at være respektfuld.
Du behøver nødvendigvis ikke tage det fulde skridt, men bevæge dig tættere på ham og kigge ham i øjnene og ned på hans mund, før du ser ham i øjnene igen. Det gør, at du sender blide signaler om, at det er okay for ham at tage skridtet.
På den anden side, så har jeg også trang til at sige, at der absolut intet er galt i, at du tager det første skridt. Hvis der ikke skal andet til end det for at ødelægge noget med ham, så har det ikke været noget for dig til at starte med.
Fra min egen erfaring i livet, og snakke med andre, så er en fyr ikke skuffet over at du som pige tager det første skridt, hvis han har de samme følelser og lyster som dig.
Hvis din frygt bunder i, at du ikke ligefrem ved, hvor han står, så kan du altid starte med at tage hans hånd, kramme ham lidt længere eller være fysisk på andre måder for at se, hvordan han tager det.
Et første kys er altid spændende, og jeg håber, du får lov at nyde alle de gode følelser og snart får mærket hans læber på dine!
Knus og Kram, Erika.
