Hej Amalie!
Tusind tak for at skrive ind i brevkassen og dele dine tanker. Det er sejt!
Dit brev rummer følelser og et dilemma, som du med garanti ikke er ene om. At drømme om andre og pludselig mærke ting i kroppen for en, som ikke er sin kæreste, kan være svært at finde rundt i.
Du skriver: "Min kæreste og jeg har også haft problemer ift. hvorvidt vi faktisk burde være sammen.”
Jeg kan godt se, at du har konflikterede følelser, specielt når din kæreste og du har haft problemer. Jeg læser det også, som om I har snakket højt om det sammen.
Da jeg først læste, at du har haft drømme om en anden, som pludselig har fået dig til at se denne dreng i et andet og mere tiltrækkende lys, var min tanke, at den følelse kan opstå igennem livet, også selvom man er lykkelig i sit forhold. Man kan sagtens være tiltrukket af andre uden at gøre noget ved det.
Hertil kan det være hjælpsomt at spørge dig selv:
- Hvad føler jeg egentlig, når jeg tænker på ham?
- Hvad er forskellen på at være tiltrukket af ham og faktisk ønske et forhold med ham?
- Er det specifikt ham, jeg vil have, eller er der noget ved ham, som jeg kan finde i mit forhold? Udforske hos min kæreste?
- Er jeg tiltrukket af ham, eller mere nysgerrig på følelserne jeg får af drømmen.
Men som jeg læser videre i dit brev, får jeg en følelse af, at dette har stået på i noget tid, og at din tiltrækning ikke kun bliver større for fyren i dine drømme, men at du faktisk er begyndt at se adskillige drenge som nogen, der kunne være interessante at udforske noget med. Ikke kun at der er nysgerrighed, men at tankerne om det fylder mere hos dig som dagene går, og at du måske endda hælder mere til at få lov at udforske noget andet, end at udforske mere i dit forhold.
Jeg lægger også mærke til, at du skriver "Men her på det seneste er der sket nogle ting som blandt andet er..." drømmende.
Her kunne jeg være nysgerrig på, hvad de andre ting er, som får følelserne frem i dig. Måske er det et sted at starte?
Du skriver også: ” (…) Om det bare er nysgerrighed eller tiltrækning, så tror jeg at jeg har lyst til at udforske mine følelser og måske med ham. En gang imellem kan jeg mærke at jeg har lyst til at være sammen med andre også, (…)”
Jeg forstår følelsen af, at det forhold, man er i, ikke nødvendigvis er det rigtige, selvom du synes, han er sød og dejlig. Der kan være mange grunde til, at et forhold ikke fungerer, også selvom kærligheden er der for det andet menneske.
Når du skriver, at du har lyst til at udforske det med andre, men selvfølgelig ikke kan det, så længe du er sammen med ham, så bliver jeg nysgerrig på, hvor tvivlen kommer mest ind for dig, og fra hvad.
Du kan med gavn få sat dig ned og evt. skriv dine tanker ud med disse spørgsmål som hjælpemidler:
- Hvad fungerer ikke i mit forhold?
- Hvornår begyndte tvivlen?
- Føler jeg mig glad, tryg og som mig selv i forholdet?
- Er der noget jeg savner? Kan det savn blive mødt, hvis jeg snakker med min kæreste om det?
- Hvis drømmende ikke var startet, tror jeg så stadig, at følelserne og tiltrækningen af noget andet var kommet? Var der noget til stede, før drømmende kom?
Jeg ser et brev fra en Amalie, der ikke helt ved, hvad hun vil, men på samme tid måske alligevel har en mavefornemmelse om det.
For mig er det vigtigt at understrege, at drømme i sig selv kan vække følelser i en, som ikke nødvendigvis betyder, at man er utilfreds i sit forhold eller ikke har fundet en virkelig god kæreste, man elsker superhøjt.
Jeg tror det er normalt at dagdrømme lidt i perioder, og finde andre mennesker tiltrækkende, selvom man også gør det med sin kæreste, og elsker dem højt.
Jeg læser dog, at det ikke kun er drømmen, der vækker noget i dig, men noget knas i et parforhold, der i forvejen står lidt ustabilt, og en følelse af at ville udforske noget andet, og måske også noget mere om dig selv, som du ikke nødvendigvis kan med ham.
Du er eksperten i dit eget liv, og jeg tror, at du kan finde vej til den rigtige beslutning.
Du kan evt. også snakke med en veninde, du stoler på, din mor eller far eller en anden tryg person i dit liv, som kender dig bedre.
Nogle gange kan følelser vokse inde i en, fordi man føler, at det er forkert at sige det højt. Man kan dog mærke, nogle gange, at de følelser forsvinder ret hurtigt igen, så snart man faktisk har snakket med nogen om det og fået et andet perspektiv.
Afslutningsvis vil jeg sige, at det er sejt, at du ved, at der er en grænse for dig selv. At du ikke har lyst til at udforske det med andre, så længe du er sammen med ham. Det viser meget om dig som menneske og at du har meget omsorg i dig for at gøre det rigtige.
Du spørger afsluttende til råds, hvad du skal gøre.
Kort og konkret, så ville jeg råde dig til at afklare dine følelser mere for dig selv, før du tager en beslutning. Du skal have dig selv med i det. <3
Du virker som en pige, der nok skal finde vej til det rigtige, også selvom det kan føles svært og forvirrende.
Knus og kram fra Erika.
