Jeg føler mig rigtig udenfor. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
hej
jeg har det dog ikke så godt i skolen mange at mene venner er ikke så søde de har en gruppe hvor jeg ikke er med:(
og da jeg ikke var i skolen så begyndte de at snakke om mig:(
For de jeg ved det er på grund af min veninde sagde de til mig og jeg føler mig rigtig udenfor;((
og Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre:(
GirlTalks svar
Kære Ella <3
Tusinde tak for dit brev! Hvor er det bare modigt af dig at skrive herind <3
Jeg er virkelig ked af at høre, at du føler dig udenfor i skolen, og at du oplever, at der bliver snakket om dig. Det er aldrig rart at opleve, og ingen fortjener at skulle føle sådan. Det kan være virkelig svært at dele de her følelser med andre, så der viser du allerede et stort mod.
At blive holdt udenfor og føle, at der bliver talt om én, kan virkelig gøre ondt i maven.. Især når det er nogen, man troede var ens venner. Så jeg forstår godt, hvis du er ked af det <3
Måske har hele situationen fået dig til at tænke, om du har gjort noget forkert, eller om der er noget galt med dig. Hvis de tanker dukker op, så er det vigtigt, at du ved, at der overhovedet ikke er noget galt med dig. Du er god præcis som du er, og virkelig sej for at skrive herind!
Jeg bliver nysgerrig på, om det altid har været svært i vennegruppen, eller om det er noget, der er kommet for nylig? Nogle gange kan der opstå misforståelser i vennegrupper, især hvis man ikke får talt om det med hinanden.
Du skriver at din veninde havde fortalt dig, at de andre havde snakket om dig. Jeg bliver nysgerrig på, om hun er en tæt veninde for dig? Og er hun én som du føler dig tryg ved? Hvis du har mod på det, så kunne du måske stille og roligt spørge hende, hvad der helt konkret blev sagt. Nogle gange kan det give lidt mere ro i maven at få klarhed, så man ikke bare går og forestiller sig det værste. Du kan også fortælle hende, at du er ked af det og føler dig udenfor. Hvis hun er en du plejer at have det godt med, så er jeg sikker på, at hun vil lytte til dig og forstå dine følelser.
Derudover vil det måske også være en god idé at tale med en voksen om det, enten dine forældre eller en lærer du er tryg ved. Nogle gange er det rart at fortælle en voksen, hvis man går og har ondt i maven. Det vigtigste er bare, at du ikke går med disse følelser alene <3
Husk at du fortjener venner, der får dig til at føle dig tryg og glad, ikke udenfor.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget <3 Du er altid velkommen til at skrive ind igen eller kontakte GirlTalks chatrådgivning, hvis du har brug for at snakke mere om det eller om noget helt andet <3
Kæmpe kram
Rikke <33
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er en pige på 18, som gerne ville kunne komme under sex
-
En pige der ikke kan finde rundt i livet
-
Mine veninder kan absolut ikke forstå at jeg har tilgivet hende. De mener at utroskab er utroskab uanset om det med en pige eller en dreng
-
Jeg ved jo godt jeg ikke skal sammenligne mig med andre - det er bare så nemt at sige og så svært at gøre
-
Jeg har et crush, og jeg ved ikke, om han kan lide mig, eller hvad jeg skal gøre
-
Nogle gange bliver jeg drillet med, at jeg er grim
-
Jeg er ret usikker på, hvordan jeg ser ud dernede
-
Jeg har kun venner i skolen, og når jeg spørger, om de vil være sammen, skal de altid et eller andet
-
Jeg har ikke lyst til at vågne op vel vidende at jeg enten vil ødelægge alting eller bare være en komplet skuffelse.
-
Hun er begyndt at være sammen med to andre piger, hvor de drikker og bliver fulde og det har jeg ikke så meget lyst til
-
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det endt mellem os
-
Er han også vild med mig, eller er det bare mig som misforstår signaler?