Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Emilie, 11 år
2. februar 2026

Min første menstruation

Hej Girltalk
Jeg har lige fået min første menstruation i dag og jeg er i chok, lige pludselig var min underbukser helt røde og jeg synes at man plejer at sige at man ikke bløder så meget de første gange men jeg synes altså at der var ret meget blod. Det mærkelige er bare at jeg ikke rigtig har lagt mærke til at jeg har haft udflåd, men nu når jeg tænker over det har der været noget hvidt “et eller andet” i mine underbukser. Jeg er meget overvældet og ved ikke helt hvad jeg skal gøre
Hilsen en meget forvirret pige

GirlTalks svar

Kære Emilie

Tak for dit brev og for at skrive herind til os <3 
Det er et vigtigt emne, du skriver ind omkring, og jeg er sikker på, at rigtig mange piger kan spejle sig i de følelser, du beskriver. 

Jeg kan godt forstå, at den første menstruation kan føles overvældende. Det er en helt naturlig reaktion, og det er helt okay at blive chokeret, overvældet og forvirret. Det er noget ukendt og nyt, din krop gør, og det kræver lidt tilvænning. Det er meget individuelt hvor meget blod, der kommer - for nogle kan det være meget lidt, mens andre oplever, at der kommer meget. Selve påvirkningen omkring menstruationen er også meget forskellig, nogle mærker det i humøret og kan have ondt i maven, mens andre slet ikke er påvirket af deres menstruation. Begge dele er helt normalt. 

Det er helt okay at føle, at man lige skal "lande lidt" i tanken om, at have fået sin menstruation. Det kan være rigtig rart at dele oplevelsen med en voksen, som ved, hvordan det føles. Fx din mor, storesøster, mormor eller en lærer, du føler dig tryg ved. Det kan føles rigtig rart og trygt at få råd og hjælp til fx at anskaffe de rigtige bind og få hjælp til, hvordan du bruger dem. 

Husk på, at det er helt naturligt og helt okay, at det føles lidt vildt og overvældende lige nu. Men husk på, at det er helt naturligt og helt normalt, og din krop gør præcis det, den skal. Der er intet galt med dig! 

Jeg ønsker dig alt det bedste. <3 

Kærlig hilsen Kathrine 

 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre