Skriv med os i dag 19:00 - 23:00
Florence, 14 år

Jeg tror måske at jeg både er til piger og drenge

Hvad nu hvis jeg ikke kan tale med hende?


Jeg tror måske at jeg både er til piger og drenge. Jeg er ikke sikker på noget endnu, men jeg går bare lidt med nogle tanker omkring det.
Jeg er bare bange for at hvis jeg snakker med nogen om det, og jeg så ikke er til piger alligevel, at jeg så har “løjet” om det. Jeg er også bange for at tale med min bedsteveninde om det. Jeg er bange for at hun vil trække sig fra mig, og jeg kan virkelig ikke miste hende lige nu. Hun er en meget vigtig del af min hverdag, og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke følelser for hende eller noget, men hvad nu hvis hun ikke vil være venner med mig mere. Hun er bare den eneste jeg rigtigt kan snakke med, og jeg er virkelig bange for at miste hende.

Kh Florence <3

GirlTalks svar

Kære søde Florence, 

Tak fordi du skriver ind - hvor er det sejt. Det lyder som om, at du er et sted lige nu, hvor du er lidt forvirret - og det vil jeg bare forsikre dig om, er helt normalt og helt okay! Som jeg læser dit brev, så kan jeg se, at der er to ting som fylder meget for dig. Det ene er tanken om, at du måske både er til piger og til drenge. Det andet er relationen til din bedste veninde. Jeg vil forsøge at svare på begge tingene. 

Hvis vi lige starter der hvor du gør. Du siger, at du er i tvivl om hvorvidt du både er til piger og drenge. Og det er virkelig helt okay at være i tivivl. Det er ikke nødvendigvis noget som du ved med sikkerhed før der er gået lidt tid, og du har fået mærket efter. Der er heller ikke nogen der siger, at du skal have svaret nu og her. Jeg forstår virkelig godt behovet for at kunne dele det med nogen, særligt en som du er tæt med, fordi det kan også nogle gange gøre, at man får afklaring på de ting man er usikker på. Men jeg synes bestemt ikke, at fordi du fortæller din bedste veninde eller andre, at du måske også er interesseret i piger, og du så finder ud af, at det er du ikke alligevel, så har du løjet. Det synes jeg ikke er sandt. Alle har lov til at mærke efter, undersøge og udforske de tanker og følelser der er på spil, så længe det bliver gjort med omtanke og respekt for andre. Alle starter jo et sted <3 

Derudover så kan for forstå at du holder meget af din bedste veninde, og du vil ikke miste hende - det kan jeg virkelig godt forstå. Det lyder til, at I har et meget tæt bånd, og jeg kan selvfølgelig ikke fortælle hvordan din veninde har det med, at du fortæller hende de her ting. Men jeg læser også i din besked, at I er tætte og stoler på hinanden - så hvorfor skulle hun ikke tage godt imod det? Jeg tænker det kan være særligt vigtigt at fortælle hende, som du skriver her, at du ikke er tiltrukket af hende. Men at du fortæller hende det, fordi du holder af hende som din veninde, stoler på hende og føler du kan dele alting med hende. Jeg tror, hun vil høre det som en kæmpe tillidserklæring - og som et tegn på, at I jo er rigtig gode veninder. 

Husk på, at du er god nok som du er, og at ingen behøver at have et svar på alting med det samme - det er helt okay at mærke efter og finde ud af tingene hen af vejen <3

Kærlig hilsen Klara <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *