Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan lide at være i skole
Hej Girl Talk.
Jeg er en pige på 14 år, der går i 8. klasse.
Jeg var ikke særlig glad for min gamle klasse og syntes, det var virkelig hårdt at tage i skole og være der. Derfor skiftede jeg skole. Jeg har nu fået mange flere venner og nogen at snakke med, men jeg har det stadig lige så dårligt som før.
Jeg har også et arbejde, men jeg er heller ikke særlig glad for det, så jeg overvejer snart at sige op.
Jeg ved ikke helt, hvad der er galt. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan lide at være i skole, men jeg får det altid virkelig dårligt, og når jeg kommer hjem, er jeg meget ked af det. Jeg tror snart, jeg skal begynde at gå til psykolog, men jeg ville gerne høre, om I har nogle råd. 🩷
Kærlig hilsen en pige der har det svært
GirlTalks svar
Kære Freja, tak for din besked, det er sejt at du skriver ind <3
Det første jeg får lyst til at sige er, at det er sejt, at du har forsøgt at få det bedre ved at skifte skole. Det lyder som om, at du, selvom du stadig har det svært, har fået nogle gode ting ud af det. Men det du oplever nu, viser nok, at det måske ikke kun handlede om den gamle klasse.
Nogle gange, kan det være svært at finde ud af, hvorfor man har det svært indeni, og hvorfor man bliver ked af det. Du skriver, at du altid får det dårligt når du kommer hjem fra skole, og det giver mening, hvis du hele dagen har gået rundt og holdt dine følelser inde. Derfor synes jeg også, at det lyder som en sindssygt god idé at prøve at snakke med en psykolog eller en anden voksen om, hvordan du har det. Det hjælper tit at få tingene sagt højt, så man ikke skal gå rundt med dem alene.
Det kan også godt være, at du for en stund skal holde en pause fra at arbejde, eller måske helt stoppe med det. Men inden du siger op eller holder pause, kan det måske være værd at finde ud af, om det er den samme følelse du får i maven når du går på arbejde, som den du får, når du går i skole. Hvis det er den samme følelse, giver det måske fin mening at stoppe på arbejdet, så du kan få lidt styr på dig selv og din mavepine. Hvis det derimod mere handler om, at arbejdet føles kedeligt eller ikke særlig spændende, så kan det være en god idé at tænke over, hvorfor du har lyst til at stoppe og om det er derfor, du egentlig gerne vil sige op.
Uanset hvad, er det en virkelig god idé, at snakke med en voksen omkring alle de ting der sker inde i dig. Det lyder ikke som om det er nemt at være dig, og du fortjener hjælp til at finde ud af, hvorfor det kan føles svært.
Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig, ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen eller til vores chatrådgivning.
Knus fra Kirstine <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er en pige på 18, som gerne ville kunne komme under sex
-
Hun er begyndt at være sammen med to andre piger, hvor de drikker og bliver fulde og det har jeg ikke så meget lyst til
-
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det endt mellem os
-
Er han også vild med mig, eller er det bare mig som misforstår signaler?
-
Mange gange har jeg følt at jeg skal acceptere ting for at være i det her forhold for ellers føler jeg at han går fra mig
-
Jeg synes ikke, det er et godt forhold længere, har mistet følelser og føler mig presset
-
Er det normalt at have et crush på en anden imens man et i et langvarigt forhold?
-
Min besked bliver bare åbnet uden noget svar fra nogle af mine veninder
-
Er det normalt at have svært ved at balancere alting på den måde?
-
Jeg har haft udflåd i 3 år, og jeg ved ikke, hvornår jeg skal regne med at få min menstruation
-
Jeg kan virkelig godt lide den her dreng, men jeg er virkelig sikker på, at han hader mig
-
Jeg er 13 år og har lyst til sex, er det normalt?