Kære dig.
Tusind tak for dit dilemma. Du er ikke tarvelig. Du er ærlig over for dig selv, og prøver faktisk at tage hensyn og ansvar for hans følelser. Det er bestemt ikke egoistisk. Det, som du står i, er et klassisk dilemma: Du vil gerne noget uforpligtende, mens han er begyndt at ville noget mere. Det er ikke din skyld, at I er forskellige steder. Lige nu, er det der afgør om du handler ordentligt, hvordan du kommunikerer det til ham. Lige nu ved han måske ikke helt hvor du står. Når man er forelsket, kan man let komme til at tolke alt som tegn, på at den anden også er i samme retning. Derfor er det mest omsorgsfulde, du kan gøre nu at være tydelig.
Det er helt okay at ville have sex, nærhed og hygge uden at ville være kærester. Det er også helt okay at være sammen med en, som lever anderledes end dig, så længe du er tryg i det. Men hvis du fortsætter uden at sige noget, så risikerer han, at bygge en forestilling op, som du aldrig har lovet ham. Det er netop her dilemmaet kan opstå: Ikke fordi du ikke er forelsket, men fordi han tror du er.
Prøv at se om du kan finde en mulighed for at snakke med ham, hvor du kan sige noget i retning af: ”Jeg kan godt lide at være sammen med dig, men jeg er ikke forelsket og jeg leder ikke efter en kæreste. Jeg vil gerne ses uforpligtende, men kun hvis det også føles godt for dig.”
Det er ikke hårdt, men respektfuldt og ærligt. Og det giver ham en mulighed for at vælge ud fra virkeligheden, ikke håbet.
Han må gerne blive forelsket. Det er hans følelser og dem kan vi ikke ændre på. Du må gerne være ikke-forelsket. Det er dine følelser. Det eneste uretfærdige er at lade ham tro, at du er på vej mod noget, som du ikke ønsker. Så nej, du er ikke tarvelig. Du er et menneske, som prøver at navigere i noget, der er sårbart for jer begge. Og du kan gøre det på en god måde, der både er tydelig, kærlig og fair.
Mange kram og knus GirlTalk<3
