Kære søde dig,
Hvor er det modigt at du skriver ind til os - tak for det. Hvor er det mega sejt, at du er så ærlig og åben omkring hvordan du har det. Det kræver virkelig mod. Det lyder som om, at der er mange ting, der fylder hos dig lige nu: både tanker om din krop, dit selvværd, hvem du er tiltrukket af og om at turde at være sig selv overfor andre. Det kan være mange tanker at gå med alene <3 Jeg vil forsøge at besvare dit brev så godt som jeg kan, og jeg tager det lidt for lidt.
Du skriver, at du er sprunget ud som biseksuel, men tænker på, om du måske er homoseksuel. Først vil jeg sige, at det er mega sejt, at du mærker efter. Men det er også vigtigt for mig, at fortælle dig, at du ikke behøves at have svaret på det hele lige nu. Du behøver ikke have det hele på plads som 11-årig, og du behøver heller ikke vælge ét bestemt ord for dig selv lige nu. Det vigtigste er, at dine følelser er okay, præcis som de er.
Jeg kan virkelig godt forestille mig, at det kunne være en svær snak at have med dine forældre, når de tidligere har sagt ting som kan føltes homofobiske. Måske du heller ikke behøves at fortælle dem det hele lige nu. Måske det er okay at vente lidt til at det også er faldet på plads inde i dig. Jeg forstår virkelig godt behovet for at dele dine tanker, men måske det også er okay at starte et andet sted end hos dine forældre - det kunne fx være hos en anden voksen, som du føler dig tryg ved eller en god veninde eller søskende.
Jeg læser også i dit brev, at du går rundt med tanker og usikkerheder omkring din krop, og at du har svært ved at spise, fordi du synes, du er tyk. Det bliver jeg særligt opmærksom på, fordi det gør mig ked af det, at du har det sådan. Alle mennesker fortjener at spise, og passe på sin krop, og det gør man blandt andet ved at lytte til, hvad den har brug for: mad, drikke, søvn, hvile eller noget helt andet. Da jeg var yngre kom jeg også til at hæfte mig meget ved hvad jeg vejede og sammenlignede mig selv med andre. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at ens vægt ikke definerer noget om dig som person. Jeg øver mig stadig på, at fortælle mig selv, at vægten ikke siger noget om hvor godt et menneske jeg er, hvor god en ven jeg er eller hvad jeg er god til. Det er også vigtigt at huske på, at når man er 11 år, så vokser og forandrer kroppen sig rigtig meget, og kroppe kan være helt forskellige og se forskellige ud. Mad er super vigtigt for, at ens krop kan det som den skal, og det er derfor mega vigtigt at spise. Det kan være, at det var en god ide, at tale med dine forældre eller en anden voksen om, at du går rundt med de her tanker. Du behøves ikke kunne sætte ord på det hele, nogle gange kan det være nok at fortælle, at man synes det er svært.
Du fortæller også i dit brev, at du er genert og har svært ved at være dig selv overfor andre. Det kan være en svær følelse at gå rundt med, fordi man kan komme til at holde mange ting tilbage. Men det er helt okay at være genert. Det at være genert kan komme af mange ting, men husk også på, at du går med mange store tanker lige nu. Nogle gange kan det være svært at give 100% af sig selv, når man selv er lidt usikker på forskellige ting og hvem man er. Nogle mennesker har også bare brug for mere tid, før de føler sig trygge nok til at åbne sig og vise mere af, hvem de er.
Jeg kunne godt blive lidt nysgerrig på, om du er genert uanset hvem du er sammen med eller hvor du er - eller du er mindre genert sammen med en god ven, i skolen, til en fritidsaktivitet eller derhjemme? Ellers kunne nogle af de her mennesker eller steder, være gode steder at øve sig på at være mindre genert. Det kunne fx være ved at fortælle noget om dig selv, som de ikke ved, men uden at dele alle de svære store tanker. Når du har fortalt dette dem en ting om dig, så kunne du mærke efter hvordan det føles. Nogle gange kan det blive lidt lettere at være sig selv, når man oplever, at en anden person lytter og stadig kan lide én, som man er. Og selvom du er genert, betyder det ikke, at du skal ændre dig eller blive mere udadvendt for at være god nok. Det vigtigste er, at du langsomt kan finde nogle mennesker og steder, hvor du føler dig tryg nok til at være mere dig selv.
Jeg forstår virkelig godt, at du går rundt med nogle meget store følelser og tanker, Men jeg håber du ved, at der ikke er noget forkert i at være genert, have ADHD eller være homoseksuel, biseksuel eller stadig være i tvivl. Du behøver heller ikke ændre dig for at være god nok. Mit vigtigste råd til dig er derfor, at du ikke går alene med alt det her. Find én voksen, som føles tryg, og fortæl lidt af det du skriver i dit brev. Du fortjener at have nogen ved din side, som kan hjælpe dig med både tankerne om din krop og alt det andet, der fylder. Hvis det virker grænseoverskridende at tale med en som kender dig lidt, og du har brug for lidt mere mod inden du snakker med en som du kender. Så har vi her ved GirlTalk også en Chatrådgivning, hvor der hver aften er nogen klar til at lytte og snakke med dig <3
Pas rigtig godt på dig selv. Husk du er værdifuld, også på de dage hvor det kan være svært selv at mærke det! Kæmpe knus fra Klara! <3
