Skriv med os i dag 19:00 - 23:00
Molly, 13 år

Jeg har en veninde der hele tiden laver drama og giver mig skylden

Hej jeg har en veninde der hele tiden laver drama og giver mig skylden og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg siger hele tiden undskyld og er så sød overfor hende men hun ignorerer mig bare og jeg kan snart ik mere og hun får mig til at gøre alle mulige dumme ting 😭❤️

GirlTalks svar

Kære Molly <3 

Først og fremmest tusind tak for dit brev. Hvor er det bare mega sejt, at du har haft lyst til at dele dine tanker med mig og resten af GirlTalk. Det er ikke sikkert at jeg kan hjælpe dig med at finde den endelige løsning, men jeg vil prøve at besvare dit brev på den bedst mulige måde. 

Jeg kan mærke jeg får helt ondt i maven når du skriver at din veninde laver drama og giver dig skylden, det lyder virkelig ubehageligt. Det lyder som en rigtig svær situation du befinder dig i. Det er aldrig rart at være indblandet i drama. Du skriver at du har prøvet at sige undskyld og været sød over for hende, men at hun stadig ignorerer dig. At du har prøvet at sige undskyld og tage ansvar er utrolig modigt. Det er svært at skulle sige undskyld især hvis man ikke føler at det hjælper. Jeg synes du kan være rigtig stolt af at du bliver ved med at prøve. 

Jeg ville ønske jeg kunne give dig et kram for det lyder virkelig som en ubehagelig situation. 

Nogle gange forandrer venskaber sig med tiden og det kan være at din veninde har noget andet der fylder i hendes hverdag. Måske kan du tage en snak med hende og fortælle hende hvordan du har det? Du kan starte med at forklare hende at du bliver ked af det når der kommer drama og at du ikke har lyst til at være en del af det. Det kan være at din veninde ikke har opdaget at du synes det har været nogle ubehagelige situationer og at du ikke vil være med til at gøre dumme ting. Hvis du ikke føler at det hjælper synes jeg det er vigtigt at mærke efter i dig selv. Du fortjener at være veninder med nogen der gør dig glad og som du kan bruge tid sammen med uden at du føler dig ignoreret og som en del af drama. Det er vigtigt at have venskaber hvor man føler sig værdsat og inkluderet. Husk at du er værdifuld. 

Jeg er lidt nysgerrig på om du har en anden du kan snakke med dig om? Nogle gange kan det være rart at snakke med en voksen om det der går og fylder. Ellers er du altid hjertelig velkommen til at skrive til vores chatrådgivning,Her sidder der en masse dygtige unge kvinder hver aften som altid er klar på at lytte og skrive med dig. 

Husk du er ikke alene. 

Knus Clara

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *