Jeg har ikke mistet min mødom endnu, og det synes jeg er så flovt og virkelig pinligt
Hej.
Jeg har længe gerne ville have en kæreste og nu har jeg endelig fundet en dreng som jeg rigtig godt kan lide og som jeg ved også godt kan lide mig. Drengen er sammen alder som mig.
Mit problem er bare at jeg ikke har mistet min mødom endnu, og det synes jeg er så flovt og virkelig pinligt. Jeg har heller ikke sådan rigtigt kysset med nogle før. Jeg ved ikke længere hvordan jeg skal forholde mig ved tanken om at have sex, for jeg vil virkelig gerne men det fylder bare mere og mere at jeg synes det er pinligt, og fordi jeg nu rent faktisk har muligheden for at få en kæreste.
Min frygt er virkelig at den ikke kan komme op og jeg har ikke rigtig nogle jeg kan snakke med det om.
Jeg har nogle rigtig tætte veninder som er rigtig åbne over for at snakke om sådan noget og jeg ved de vil hjælpe mig. Men jeg har bare svært ved at snakke om det med nogle jeg kender derfor håber jeg at kunne få en helt masse råd her til hvordan man er intim med drenge og måske få lidt ro på.
GirlTalks svar
- Kys og berøring: Du kan måske tænke over at starte i det små. Intimitet starter længe før sex. Det kan starte med at sidde tæt i en sofa. Når i skal kysse for første gang, så prøv at læne dig lidt frem, lukke øjnene og mærke efter, hvad han gør. En god huskeregel er at bruge sine hænder imens: Du kan f.eks. lægge en hånd på hans brystkasse, nusse ham lidt i håret eller lægge armene om hans nakke.
-
Hvis den falder: Du nævner din frygt for, at "den ikke kan komme op". Jeg gætter på, at du er bange for, at det bliver akavet, hvis han mister sin rejsning. Det er en utrolig normal frygt og jeg kan sagtens huske, at jeg gik med de samme tanker, da jeg var jomfru. Efterhånden har jeg dog lært sandheden: At sex for det meste er lidt klodset de første gange for alle. Hvis den ikke kan komme op eller ikke vil samarbejde, skyldes det faktisk ofte, at han selv er enormt nervøs - det har intet med dig at gøre. Så kan du bare smile, kysse ham lidt videre på halsen eller munden, og sige "det er helt okay, vi har ikke travlt."
-
Sig det højt: Har du overvejet at fortælle ham, at du ikke har prøvet så meget før? Det kan måske føles grænseoverskridende, men det kan faktisk tage alt presset fra dine skuldre. Du kan f.eks. sige: "Jeg kan rigtig godt lide dig, men jeg er faktisk lidt nervøs, for jeg har ikke rigtigt prøvet det her før". En god fyr vil elske, at du er ærlig, og han vil gøre sig umage for at passe på dig<3
-
Brug dine veninder: Det kunne være, at du alligevel skulle kaste dig ud i at sige det til bare én af dine tætte veninder? Du skriver selv, at de er åbne, og nogle gange forsvinder "pinligheden", lige så snart ordene er sagt højt.
Hvor kan du læse mere? Hvis du har brug for flere råd eller mere viden, vil jeg varmt anbefale dig at kigge på Sexlinien. De er eksperter på intimitet og den første gang. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive ind til GirlTalks egen chatrådgivning, hvor der hver dag sidder en masse piger klar til at lytte <3
Tag det hele i dit helt eget tempo. Træk vejret dybt – det skal nok blive en rigtig god og spændende oplevelse. Jeg hepper på dig!
Knus og kram, Vivi <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er en pige på 18, som gerne ville kunne komme under sex
-
Hun er begyndt at være sammen med to andre piger, hvor de drikker og bliver fulde og det har jeg ikke så meget lyst til
-
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det endt mellem os
-
Er han også vild med mig, eller er det bare mig som misforstår signaler?
-
Mange gange har jeg følt at jeg skal acceptere ting for at være i det her forhold for ellers føler jeg at han går fra mig
-
Jeg synes ikke, det er et godt forhold længere, har mistet følelser og føler mig presset
-
Er det normalt at have et crush på en anden imens man et i et langvarigt forhold?
-
Min besked bliver bare åbnet uden noget svar fra nogle af mine veninder
-
Er det normalt at have svært ved at balancere alting på den måde?
-
Jeg har haft udflåd i 3 år, og jeg ved ikke, hvornår jeg skal regne med at få min menstruation
-
Jeg kan virkelig godt lide den her dreng, men jeg er virkelig sikker på, at han hader mig
-
Jeg er 13 år og har lyst til sex, er det normalt?