Kære Girl Talk
I dag havde vi madkundskab som første time. Frigg og jeg sad sammen og snakkede lidt, og jeg kunne godt mærke, at Gertrude var lidt irriteret over det. Der var kommet en ny pige i klassen, og Gertrude havde prøvet at blive veninder med hende.
“Halløj allesammen!” havde Kirsten sagt med sin lyse stemme, som lød lidt som en sangerindes. “Vi skal i dag starte noget nyt med Masterchef, og jeg synes, at I selv skal vælge grupper.”
Frigg og jeg får øjenkontakt og smiler. Selvfølgelig skulle Frigg, Jagoda og jeg være sammen. Måske også Gertrude, hvis vi skulle være flere.
Alle gik op for at finde grupperne, men Frigg og jeg blev siddende. Gertrude var gået op og var gået hen til Jagoda og den nye pige, som ovenikøbet hedder Solvej. De talte sammen, og jeg tror, at de blev til en gruppe.
Frigg og jeg gik hen til dem.
“Hey, må vi være med i gruppen?” spørger jeg. Jeg ved jo allerede, at de vil sige ja. Det ville være lidt mærkeligt, hvis de ikke gjorde.
Gertrude kiggede på os og derefter på de to piger, hun var i gruppe med. De var stille i noget tid. Jeg forstod ikke helt hvorfor.
“Øhmmm...” begynder Gertrude. “Jeg tror ikke, man må være fem.”
Jagoda kiggede ned på gulvet.
Frigg og jeg kiggede på hinanden. Det havde Kirsten ikke sagt noget om! Men vi sagde ikke noget. Jeg var i hvert fald meget chokeret over, at Gertrude sagde det. Altså, jeg ville forstå det bedre, hvis det kun var mig – men nu gik det også ud over Frigg!
Gertrude prøver jo at være veninder med Frigg, gør hun ikke? Frigg så i hvert fald mere hjerteknust ud end mig. Hun tager sådan noget lidt dybere end jeg gør – jeg er sådan en, der er ret ligeglad.
Men jeg kunne overhovedet ikke forstå, hvordan Jagoda ikke sagde noget. Ville hun ikke have os med i gruppen? Hvad var der galt med hende?
“Ok,” svarer jeg så. “Kom, Frigg.”
Vi gik hen til de to andre grupper af piger (pigerne fra den anden venindegruppe), som også sad og diskuterede, hvordan de ville fordele sig.
Vi spurgte, om vi måtte være med i deres grupper. Men jeg kunne straks se, at der var fire i hver gruppe, så hvis vi kom ind, ville vi være for mange.
En af pigerne tilbød at gå over i den anden gruppe, så vi ville være fem, men vi takkede nej. Vi ville jo alligevel være fem i Gertrudes gruppe, så hvorfor ikke der?
Vi gik tilbage til Gertrude for at forklare det, men hun afviste os, og pegede bare på en anden gruppe. Hvornår var det kun hende der måtte bestemme om vi skulle være med. Skulle Jagoda og Solvej ikke også være med til at bestemme?
Der var kun to drenge i den – de to mest irriterende drenge i klassen. Ingen andre ville være sammen med dem, og det var derfor, de kun var to.
Vi sukkede og satte os ved siden af dem. Frigg var helt sunket sammen.
“Det er ok,” hviskede jeg til hende. “Gertrude er altså også virkelig irriterende at være sammen med i køkkenet. Hun tror, hun er den bedste til det og prøver at være bossen i hele gruppen.”
Frigg grinede sørgmodigt.
Resten af timen var helt forfærdelig. Vi skulle finde ud af, hvad vi ville lave, og ingen af drengene ville engang kigge på det, vi foreslog. Og det, de foreslog, var altid noget med burgere, pizza eller kebab.
Jeg havde så meget hovedpine, og Frigg var på randen til at give op.
Jeg forstod virkelig ikke, hvorfor Gertrude gjorde det, for efterfølgende var Frigg virkelig sur på hende og havde overhovedet ikke lyst til at være sammen med hende.
Gertrude havde ringet og spurgt, om de skulle være sammen, men Frigg havde ignoreret alle beskederne – og hende, helt generelt.
Måske tænker du, min dagbog, om Gertrude virkelig er den ondeste antagonist nogensinde og slet ikke har nogen gode sider. Men det har hun faktisk. På nogle tidspunkter så stod hun op for mig foran hele klassen, og et andet tidspunkt rpøvede hun at starte en samtale med mig. Jeg forstår hende virkelig ikke.