Jeg er begyndt at hade min krop mere og mere, og jeg kan ikke lade være med at tænke på det
Hej GirlTalk
Jeg er begyndt og hade min krop mere og mere...
Jeg hader og tage i svømmehallen, eller gå i bad efter idræt, eller bare at tage et bad derhjemme. Jeg har en større mave, og større ben end de andre.
Jeg prøver og tabe mig men jeg kan bare ikke, jeg har prøvet at ændre min kost, og trænet, men føler bare der aldrig sker noget.
Jeg har altid været den tykke i klassen, eller den der ihvertfald er stører end de andre, især fordi at jeg også føler mig forkert, fordi de andre er begyndt at få bryster, og hår nogle forskellige steder, men det er som om min krop bare er gået i stå. Jeg er begyndt at have det meget stramt, med at tage i svømmehallen, fordi at jeg føler at jeg er så forkert. Jeg har det også stramt til idræt, fordi dem jeg går i klasse med er alle sammen tynde, og jeg ve godt jeg nok ikke skal tænke på det men det er bare svært at være den store.
Vil i prøve at fortælle mig hvad jeg kan gør for måske at gøre det bedre?
<3
GirlTalks svar
Kære søde Caroline,
hvor er det mega sejt af dig at skrive herind og sætte ord på dine tanker og følelser som du gør <3 Det kan virkelig kræve en masse mod, så tak fordi du sætter den tillid i os <3 Jeg vil gøre mit absolut bedste for at skrive et svar, som du kan bruge til noget <3
Årh hvor er vi mange mennesker, og især piger, som har stået i en sitation eller periode hvor kroppe fylder alt. Og nej, man kan ikke bare lade være med at tænke over det. Sådan fungerer vi bare ikke. Og det er seriøst så okay, at det ikke fungerer på den måde <3 Der er absolut intet galt med dig, når du har de her tanker om din krop. Men samtidig vil jeg gerne sige, at du og din krop er lige præcis, som I skal være <3
For ved du hvad? Vores kroppe er jo skabt til os som personer, og vores kroppe definerer ikke, hvordan vi er som mennesker; hvor søde vi er, eller hvor kloge og omsorgsfulde vi er. Og på en måde er det jo ret fantastisk at bare, fordi man har større hofter eller mindre bryster eller brede skuldre, så er vi faktisk helt okay som mennesker.
Og vores kroppe fortæller også en historie, om hvad vi har oplevet som mennesker. Måske vi har spillet helt vildt meget fodbold så ens ben er mere muskuløse; eller måske vi har spillet meget klaver, så vores fingre er mere defineret; eller måske man har haft en periode, hvor livet har været mere gråt og man bare overlevede; men måske vi også bare går gennem livet som vi nu gør, og så ser vores krop bare lige pludselig ud som den gør. Og alt sammen er helt okay <3
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der mon ikke også er andre fra din klasse som også er utilfredse med noget ved deres krop? Der blev engang lavet en undersøgelse, hvor de viste sig, at der faktisk var omkring 76% af piger som var utilfredse med noget ved deres krop. Hvor er der så så så mange piger, som går rundt alene med deres tanker og tvivl om kroppen. Selvom ens sidekammerat eller veninde, måske egentlig også har det sådan <3 Alle fortjener nogle at snakke med om det der er svært <3 Så måske, hvis modet melder sig, så kunne det føles lidt rart at snakke med en veninde eller lignende, om de tanker du har? For jeg kan slet ikke forestille mig, at de ikke vil møde dig med varme og kærlighed. For det vil vi jo også gøre med andre der snakkede højt om det <3
Og så er det absolut vigtigt for mig at sige, at du slet ikke er færdig med at udvikle dig. Ens krop er faktisk først færdigudviklet som 18-20 årig, så du er kun lige startet. Så giv din krop tid til at udvikle sig - den skal bare lige have et ekstra sekund <3
En sidste ting, så husk på alt det fantastisk din krop gør i løbet af en dag. Den holder gang i dit hjerte, den sørger for at din hjerne kører, den holder dig varm, den sørger for at dine lemmer fungerer. Kroppen er fantastisk, og den passer så meget på os <3
Hvis du nogensinde får brug for os igen, så skriv endelig herind igen, eller skriv ind til vores rådgivning som altid er klar til en chat om alt mellem himmel og jord <3
Kæmpe kram og kærlighed, Mille <33
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Min veninde gav mig en pinlig gave, men hun forstår ikke, hvorfor jeg ikke synes det var sjovt
-
Jeg går i søvne, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, når jeg sover sammen med nogle
-
Min veninde og jeg tumlede og så hjalp jeg hende, nu ved jeg ikke om det var okay
-
Det ene sekund er alle i min klasse i mod mig, det andet kan de godt lide mig
-
Jeg føler mig udmattet som 15 årig, fordi der er mange ting man skal have styr på
-
Hver gang jeg aftaler en aftale med nogen, så fortryder jeg det senere på dagen
-
Jeg er træt af at være bange for at gå ud i offentligheden uden makeup på
-
Jeg føler ikke, jeg kan opnå en orgasme, når jeg onanerer
-
Jeg er venner med 3 personer, men jeg føler mig uden for hele tiden
-
Jeg bliver ikke inviteret til nogen fester
-
Hvordan får jeg mod til at sige min mening til de andre?
-
Jeg har så mange tanker, det er alt fra famillie problemer til hvordan jeg har det med mine venner